Bekymrende stigning i antallet af konkurserKilde: Creditsafe

Bekymrende stigning i antallet af konkurser

Ifølge Creditsafe viser de seneste tal for konkurser en bekymrende stigning i antallet af konkurser i Danmark for juli måned

Ifølge de nyeste data gik 389 virksomheder konkurs i juli, og det er en stigning på 23 procent sammenlignet med samme periode sidste år, hvor kun 317 virksomheder gik konkurs.

På trods af den markante stigning i juli viser de samlede tal for året indtil nu en lille forbedring.
I perioden januar til juli 2024 har 2840 virksomheder indgivet konkursbegæring, og det er en reduktion på fire procent i forhold til samme periode sidste år, hvor 2961 virksomheder gik konkurs.

Regionale forskelle
I forhold til de regionale forskelle, viser tallene, at fire af de fem regioner oplevede en stigning i antallet af konkurser.

Syddanmark og Hovedstaden var hårdest ramt med stigninger på henholdsvis 73 procent og 36 procent. Midtjylland skiller sig ud som den eneste region, der oplevede et fald i konkurser, med en reduktion på 14 procent.

Fald i antal nystartede virksomheder
Udviklingen fremhæver ifølge Creditsafe de udfordringer, som mange danske virksomheder står overfor i den nuværende økonomiske situation:_

- Det er vigtigt at følge disse tendenser tæt for at kunne støtte og vejlede erhvervslivet gennem vanskelige tider, siger Morten Kofoed-Larsen, Country Manager for Creditsafe Danmark.

Juli måned var også præget af et fald i antallet af nystartede virksomheder. Kun 4261 nye virksomheder blev registreret, svarende til et fald på 29 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Rekordhøjt antal konkurser i Sverige
Efter to år med konkursstigning i Sverige hver måned stod juli for endnu en rekord. Sverige oplevede nemlig det højeste antal konkurser for juli måned i over 30 år.

I alt gik 684 aktieselskaber konkurs, en stigning på 14 Sverige oplevede det højeste antal konkurser for juli måned i over 30 år. sammenlignet med samme periode sidste år. Dette markerer det højeste antal konkurser for juli måned i over 30 år.

Konkursniveauet i Sverige er fortsat højt, og en bedring ventes først mod slutningen af året. Den største stigning for konkurser i juli ses inden for industri, bilforhandlere og ejendomsselskaber.

Danb

6/8 2024