Billigere for varebiler at køre over Storebælt

Billigere for varebiler at køre over Storebælt

EU blander sig i priserne på Storebælt. Kontantpriserne for person- og varebiler sættes ned fra på Storebæltsbroen fra 1. januar

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Kontantprisen for vare- og personbiler op til seks meters længde nedsættes fra årsskiftet med 45 kroner. Men det er stadig billigere at bruge de automatiske løsninger med nummerplade eller brobizz Forskellen bliver dog fra årsskiftet mindre.

Det skyldes ifølge transportminister Thomas Danielsen (V) det såkaldte ”Eurovignetdirektiv”, som betyder, at der maksimalt må gives 13 procent rabat ved brug af automatisk betaling på Storebælt.

Samtidig har de fleste bilister efterhånden valgt at gå over til de automatiske betalingsløsninger, som giver en bedre og hurtigere trafikafvikling i Storebælts betalingsanlæg.

Prisen reguleres årligt
Derfor har regeringen besluttet at sætte prisen ned ved kontantbetaling for person- og varebiler, så prisforskellen mellem de to billettyper bliver mindre:

- Det er godt nyt for dem, der kun sjældent skal over broen i bil og derfor ikke har en automatisk betalingsløsning, siger transportministeren.

Sund & Bælt regulerer årligt priserne på Storebælt i forhold til udviklingen i forbrugerpriserne, og prisændringen implementeres i forbindelse med den årlige pristalsregulering.

Klart løftebrud
Nedsættelsen af kontantpriserne vil dog ifølge ministeren forlænge tilbagebetalingstiden på gælden i A/S Storebælt med omkring et år, så Storebæltsforbindelsen forventes at være gældfri i 2035.

Det skyldes dog ikke så meget prisnedsættelsen, men at politikerne igen og igen fristes over evne til at forgribe sig på indtægterne fra Storebæltsforbindelsen, som de anvender til helt andre formål.

Politikerne bryder dermed et klart løfte fra etableringen af den faste forbindelse, nemlig at det skulle være udgiftsneutralt at køre over Storebælt, når forbindelsen er betalt – altså at billetprisen kun skulle dække vedligeholdelsen.

Samtidig har flere politikere erkendt, at man er nødt til at holde høje billetpriser på Storebæltsforbindelsen for at den kommende Femerntunnel er økonomisk bæredygtig.

17/12 2024
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til