Danmark kan stadig føre an i grøn teknologi til Power-to-X

Danmark kan stadig føre an i grøn teknologi til Power-to-X

Danmark har et stærkt udgangspunkt for udvikling og eksport af grøn Power-to-X-teknologi – men ikke uden målrettede tiltag, mener Teknologisk Institut

En ny analyse fra Teknologisk Institut viser, at dansk erhvervsliv og forskning er internationalt i front, når det handler om at udvikle teknologier til produktion af grønne brændstoffer.

Men det kræver en koordineret indsats at bevare denne position, mens der sker store satsninger i lande som USA, Tyskland og Kina.

Dansk PtX-teknologi er under udenlandsk pres

Power-to-X er en blandt flere væsentlige teknologier til produktion af CO2-neutrale brændstoffer til fremtidens energisystem.

Danmark har ifølge analysen, Teknologisk Udsyn – Danmarks internationale styrker inden for Power-to-X, en unik position med omfattende teknologisk ekspertise inden for især elektrolyse samt et stærkt industrielt udviklingsmiljø med fokus på både forskning og innovation.

Imidlertid er Danmark ved at blive sejlet agterud af store nationer som USA, Tyskland og Kina, der investerer massivt i teknologien.

- Mange danske virksomheder har kastet sig over Power-to-X, vi har gang i stærke forsknings- og udviklingsprojekter, og der er planlagt flere produktionsanlæg. Men aktuelt mister udviklingen momentum, og vi risikerer, at potentialet af vores betydelige styrker ikke bliver realiseret, siger David Tveit, der er direktør hos Teknologisk Institut.

Koordineret indsats skal fremme udviklingen

For at bevare Danmarks førerposition anbefales i analysen en koordineret indsats i tre spor: Etablering af et stærkt dansk hjemmemarked for PtX-produkter ved at opbygge dansk baseret teknologisk viden og erfaring.

Målrettede investeringer i strategisk innovation og industrialisering af PtX-teknologier. Endeligt anbefales det at udnytte Danmarks allerede stærke position på udenlandske markeder og fremme eksporten af dansk udviklet teknologi og service.

- Inden for det seneste år er der sket væsentlige fremskridt på Power-to-X-området, men Danmarks fremtid som en førende leverandør af PtX-teknologi afhænger af, om vi formår at udvikle vores styrker.

Den grønne omstilling fordrer en koordineret satsning på flere teknologier, og med anbefalingerne i rapporten spiller vi ind i en strategisk dialog om, hvad Danmark kan gøre for at udvikle vores styrker til gavn både for den grønne omstilling og for udvikling af et teknologisk og erhvervsmæssigt vækstområde inden for PtX, siger David Tveit.

Udover at samle og dele viden i analyser om teknologi, grøn omstilling og marked, hjælper Teknologisk Institut virksomheder med blandt andet at udvikle Power-to-X-anlæg i pilot- og fuld skala.

Desuden arbejder Instituttet med at teste og implementere løsninger, der fx gør det muligt at integrere energisystemet på tværs af sektorer og infrastruktur som for eksempel i forsknings- og udviklingspartnerskabet, DynFlex.

Fakta

Power-to-X dækker over teknologier, hvor grøn strøm omdannes til nye energiformer, for eksempel brint eller grønne brændstoffer som metanol eller ammoniak til tung transport, skibsfart og industri.
Elektrolyse er en teknologi, hvor elektricitet bruges til at spalte vand til brint og ilt – grundstenen i mange PtX-processer.

-kis

27/8 2025
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige