Dansk-tysk samarbejde om transportkorridor
Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt og hans tyske ministerkollega er indstillet på at fortsætte det tætte samarbejde om infrastrukturen på begge side af regionsgrænsen
Den dansk-tyske transportkommission har netop offentliggjort en samlet afrapportering af infrastrukturprojekter med dansk-tysk interesse omkring Jyllandskorridoren.
Rapporten indeholder en række beskrivelser af forslag til infrastrukturprojekter i Jyllandskorridoren, og den understreger vigtigheden af et fortsat tæt samarbejde.
Rapporten er resultatet af et tæt samarbejde i den dansk-tyske transportkommission. Målet med kommissionens arbejde har været at sætte fokus på infrastrukturprojekter med fælles dansk-tysk interesse.Transport- og bygningsminister, Hans Christian Schmidt, kalder rapporten et synligt bevis på nødvendigheden af, at vi også fremover arbejder sammen på tværs af den dansk-tyske grænse om at udvikle Jyllandskorridoren med en stærk infrastruktur
- Det dansk-tyske samarbejde gennem en stærk infrastruktur er vigtigt for at udvikle og styrke begge vores samfund,siger Hans Christian Schmidt. Den danske ministers synspunkt vinder opbakning hos den tyske transportminister i Slesvig-Holsten, Reinhard Meyer:
- Vi har haft et godt samarbejde i den dansk-tyske transportkommission, og det skal vi bevare og udvikle også fremover. Med rapporten har vi et godt katalog over muligheder i forhold til den grænseoverskridende infrastruktur mellem Danmark og Tyskland, siger Reinhard Meyer.
-cmn