De unge skal inspireres og begejstres ind i byggefagetDet nye Campus Femern ligger tæt på tunnelbyggepladsen i Rødbyhavn. Foto: Sund & Bælt.

De unge skal inspireres og begejstres ind i byggefaget

Der skal tænkes mere ud af boksen, hvis de unge skal få øjnene op for en fremtid inden for byggefagene. Det er opfordringen fra Sund & Bælt, når det officielle europamesterskab for unge faglærte på EuroSkills 2025 åbner i Herning

Landets største læreplads for lærlinge ligger i Rødbyhavn. Her får hundredvis af unge en del af deres uddannelse på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen.

Men hvor skal fremtidens faglærte arbejdskraft komme fra? Det spørgsmål stilles på byggepladser i hele landet. Det gælder også for Sund & Bælt, der som bygherre på nogle af Danmarks største anlægsprojekter er afhængig af en veluddannet arbejdsstyrke for at komme i mål.

Det kræver mere end et stort anlægsprojekt, hvis fremtidens unge skal vælge en uddannelse inden for byggefagene. Der skal tænkes mere ud af boksen hos bygherrerne.

Det siger Emilie Juel-Helwig, direktør for bæredygtighed i Sund & Bælt, der står bag byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland og er med, når det officielle europamesterskab for unge faglærte på EuroSkills løber af stablen over tre travle dage i Herning.  

- Først og fremmest skal vi kunne vise, at her kan du lære både et fag og bidrage til noget betydningsfuldt. Det giver færdigheder, der åbner døren til en spændende karriere inden for byggeriet.

- Men hvis flere unge, skal vælge denne retning, stiller det også krav til, at vi som bygherrer er i stand til at inspirere de unge i valg af uddannelse, siger hun.

På Femern Bælt-projektet løftes denne opgave til blandt andet gennem formelle krav i de store anlægskontrakter om uddannelse af mindst 500 lærlingeårsværk. Her har man indtil nu uddannet 358 lærlingeårsværk og er således mere end halvvejs i mål.

Som noget særligt har man nu også etableret et bolig- og læringsmiljø tæt på tunnelfabrikken i Rødbyhavn, der henvender sig særligt til lærlingene. Campus Femern har således 24 individuelle boliger og fælles faciliteter til lærlinge med lang afstand til hjemmet. Her kan de bo og mødes i fritiden.

- Campus Femern er en ny type satsning, som vi har store forventninger til. Udover at være et boligtilbud, giver Campus Femern også mulighed for socialt samvær.

- Det er noget, som lærlinge i byggebranchen efterspørger, og det kan være med til at forhindre, at de falder fra under uddannelsen. De første lærlinge fra alle egne af landet er flyttet ind, og deres tilbagemeldinger er positive, siger Emilie Juel-Helwig.     

Et andet initiativ er udviklingen af TunnelTalenter, der er et undervisningsmateriale henvendt til 6. og 7. klassetrin i folkeskolen, hvor eleverne skal løse opgaver om Femern Bælt-tunnelen.

Indtil videre er materialet blevet brugt af mere end 400 skoleklasser landet over siden lanceringen i sommeren 2023.

- Vi ser byggeriet af Femern Bælt-tunnelen som en mulighed for at begejstre børn og unge og skabe interesse for store byggerier, og derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at fortælle om mulighederne i øjenhøjde med de unge.

- Men vi kan ikke løfte opgaven alene, og vi har brug for et fortsat stærkt samarbejde mellem virksomheder, bygherrer og uddannelsesinstitutionerne, hvis byggefagene skal blomstre, siger Emilie Juel-Helwig.

Sund & Bælt er event-partner på EuroSkills 2025. Møde Femern Bælt-projektet i Hal M på den store uddannelsesmesse den 10.-13. september i Herning.

-dc

10/9 2025
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige