Det berømte lyn er slået nedNy elektrisk Boxer kommer med to batteripakker. Når det går rigtig højt, er den officielle rækkevidde 224km.

Det berømte lyn er slået ned

3500 kg elektrisk varebil, som i virkeligheden har en totalvægt på 4000 kg. Peugeot e-Boxer har nærmest sneget sig ind på markedet som den berømte tyv og natten

Af Jørli Petersen

Ny e-Boxer er slet ikke noget lyn. Målt på både vægt og effekt er e-Boxer mere ringe end den mindre e-Express, men det kommer vi tilbage til. Når vi kalder e-Boxer for et lyn, er det, fordi bilen kom som en overraskelse. Rygterne har været mange, Peugeot havde lovet, men ikke sagt noget endeligt, så det var det berømte lyn der slog ned på Vestfyn, da Peugeot stort set uden forvarsel kunne vise den nye fuldt elektriske e-Boxer, men man havde dog lige nået at advisere BygTek om nyheden.

Ny e-Boxer er en elektrisk bil i 3500 kg-klassen. Faktisk er bilens totalvægt på 4000 kg, men på grund af særregler for elbiler må bilen køres på lille kørekort og på samme betingelser som en almindelig 3500 kg varebil, og Peugeot arbejder fortsat på at få bilens totalvægt op på 4250 kg, som hvis det lykkes, vil være ren gevinst for bilens nyttelast.

Først de vigtige data. Bilens rækkevidde oplyses til 224 km efter WLTP metoden. Ikke det helt vilde, men stadig et skridt i den rigtige retning, for ny e-Boxer er med sin pludselige tilsynekomst på det danske marked, blevet en af de biler med bedst rækkevidde i klassen, mens næste oplysning er bilens nyttelast, som på den største model rækker op til 1890 kg, når bilen står som rent chassis.

Ikke standardmotor
Regner man bilen som almindelig kassevogn, er nyttelasten mærkbart lavere, i virkeligheden direkte sammenlignelig med Boxer Diesel, mens bilens motor ikke er standardløsningen hos PSA med de 136 HK, med en anderledes motor med 120 HK.

Den fuldt elektriske e-Boxer kommer med to batteripakker. Den mindste løsning hedder 37 kWh, mens topudgaven har et 70 kWh batteri. Så vil den smarte køber selvfølgelig se nærmere på den lille e-Boxer med den store batteripakke, men sådan spiller klaveret ikke hos Peugeot.

Det franske mærke har tilpasset biler og batterier, de mindste kører med det lille batteri, mens de større modeller benytter de større. Den løsning er valgt med fuldt overlæg, for mindre varebiler må indledningsvis finde sig i en mindre rækkevidde, og de officielle tal for rækkevidde siger op til 117 km på det lille batteri, mens det naturligvis er det store batteri, der byder på de 224 WLTP kilometer.

Rundt om Tyrkiet
Ny e-Boxer er dukket op som det berømte lyn fra den knap så klare himmel, for bilen var trods alt ventet, men det er uventet, at e-Boxer ikke tager den lige vej fra fabrikken på Adriaterhavskysten til de danske forhandlere, men lige tager en omvej over Tyrkiet.

Peugeot sender en basisbil uden nogen form for maskineri til Tyrkiet, hvor en specialvirksomhed står for resten. At bilen er hasteudviklet ses tydeligt på bilens instrumentering, der er yderst traditionel, - faktisk helt identisk med den gang instrumenter, der findes i en almindelig diesel Boxer.

Når tre ud af fire instrumenter under rattet ikke kan bruges til noget som helst, må man trylle med bilens bakspejl.

Temperatur- og tankmåler samt omdrejningstæller findes også i den elektriske e-Boxer. Eneste lille ændring er, at de tre visere i instrumenterne er fjernet, og som fuld kompensation for den naturlige placering har Peugeot flyttet de væsentlige informationer om ladetilstand og rækkevidde op i bilens bakspejl, som alligevel ikke laver noget i en almindelig kassevogn.

Begrænset salg
Det er første kig på Peugeot e-Boxer, og der er grænser for det antal biler, der kan sælges i Danmark. Som det er tilfældet med andre elbiler, er e-Boxer endnu i begrænset produktion, som løbende øges, indtil den nye model Boxer ventes introduceret i løbet af 2023.

Begrænsningen er måske sat med god grund, for den elektriske e-Boxer i 3500 kg klassen, er ikke nogen billig bil.

Den fuldt elektriske kassevogn koster i runde tal fra 480.000 kr. til 550.000 kr før moms, og i modsætning til køb af andre typer varebiler skal man ikke regne med rabat af betydning, for de relativt få biler, der kan finde vej, kan være af afgørende betydning for mange virksomheder, som gerne vil handle med landets kommuner, der i stigende omfang stiller krav om grøn transport.

Derfor kan de kostbare el-biler vise sig at være en adgangsbillet til opgaver hos flere og flere kommuner, - om virksomhederne så bryder sig om den nye virkelighed er en anden sag, men kravene er tydelige, og skal de opfyldes med varebiler i den største klasse, skal man regne med en pris, der ligger betydeligt over det, man normalt betaler for en varebil.

3/9 2021
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
  • Størrelsen har betydning

    Størrelsen har betydning

    biler-til-byggebranchen ›Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad