Det helt store regnestykke i brug ved udbud af klimavenlig asfaltArkivfoto

Det helt store regnestykke i brug ved udbud af klimavenlig asfalt

Det hele endte dog i ingenting, for de billigste tilbud vandt over klimahensynet

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Jens Meilvang (LA) har bedt transportminister Thomas Danielsen (V) redegøre for den aktuelle situation og den videre proces for Vejdirektoratets pilotprojekt med klimavenligt asfalt, hvor der i ti større udbud indregnes en ”skyggepris” pr. ton CO2.

Ifølge ministeren har Vejdirektoratet i 2024 gennemført ni pilotprojekter, hvor en norsk konkurrencemodel afprøves.

I pilotprojekterne gives der en konkurrencemæssig fordel til den tilbudsgiver, der i forbindelse med tilbudsgivningen tilbyder det laveste CO2-aftryk.

Klimarådets vurdering
Prisen pr. reduceret ton CO2 fastsættes af bygherre, så tilbudsgiverne har incitament til at reducere CO2 op til den fastsatte beløbsgrænse, og i Vejdirektoratets pilotprojekter er der anvendt en betalingsvillighed på 1.500 kroner pr. reduceret ton CO2.

Det svarer til Klimarådets vurdering af prisen for at indfri 70-procentmållet i 2030:

- De ni pilotprojekter bidrager med erfaringer og input til modellens anvendelsesmuligheder. I udbuddene af de ni entrepriser var det beskrevet sådan, at den tilbudsgiver, der tilbød det laveste CO2-aftryk, fik et tillæg til tilbudsprisen på 0 kroner.

- For de øvrige tilbudsgivere beregnes differencen i CO2-aftrykket mellem deres tilbud og det laveste tilbudte CO2-aftryk, forklarer ministeren.

Tillægget til tilbudssummen fastsættes ved at gange denne difference med 1,5 kr./kg CO2.

Ni pilotprojekter i hele landet
De ni pilotprojekter var fordelt over hele landet og var mindre entrepriser i størrelsesordenen 3-11 millioner kroner.

De første fire entrepriser blev ifølge Thomas Danielsen udbudt i april, og efter udbuddet af de første fire entrepriser var der tid til at indarbejde ændringer til udbudsmodellen, inden de sidste fem entrepriser blev udbudt i juli:

- I fire af de ni entrepriser havde den vindende tilbudsgiver det laveste tilbudte CO2-aftryk. I de resterende fem entrepriser havde den vindende tilbudsgiver et CO2-aftryk, der var højere end det laveste tilbudte CO2-aftryk.

- Disse fem tilbudsgivere fik derfor et evalueringsteknisk tillæg til tilbudsprisen. Tillæggene var i størrelsesordenen 11.164 kroner – 68.670 kroner og havde ikke en betydning for tildelingen af entrepriserne, oplyser ministren.

Prisen blev afgørende
I alle ni entrepriser var det prisen, der var af gørende for, hvem der vandt kontrakten. Hvis tillæggene skulle have haft betydning for tildelingen af entrepriserne, skulle betalingsvilligheden pr. reduceret ton CO2 have været betydelig højere, end de 1.500 kroner, der blev anvendt i de ni entrepriser:

- I de situationer, hvor der i udførelsen af entreprisen var udledt mindre CO2 end det, der fremgik af tilbuddet, blev der udbetalt en bonus svarende til 1,5 kr./kg CO2. I ét tilfælde var der udledt mere CO2 end tilbudt.

- Her blev der pålagt en bod svarende til tre kr./kg CO2, der var udledt mere end tilbuddet. På de ni entrepriser blev der samlet set reduceret 68 ton CO2 fra tilbud til regnskab, oplyses det videre.

Endnu ikke evalueret
Evalueringen af konkurrencemodellen er i gang, og der er endnu ikke taget stilling til, om modellen eventuelt skal justeres og afprøves på flere pilotprojekter i 2025.

Der arbejdes på et evalueringsnotat, hvor effekterne af konkurrencemodellen vurderes sammen med potentialet ved at anvende den i nye pilotprojekter.

15/1 2025
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til