Det rene Ebberød BankArkivfoto

Det rene Ebberød Bank

Regeringen af skaffer nogle administrative byrder omkring arbejdsskader, men samtidig indføres endnu værre byrder med CO2 kvoteregister

Af Dan Bjerring

Christiansborg 

Virksomhederne har i årtier bedt politikerne om at reducere den voldsomme byrde, der koster virksomhederne milliarder i ren administration. 

Og det har da også vakt glæde hos Dansk Håndværk, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensenen netop har ændret en bekendtgørelse, der betyder, at virksomhederne slipper for en række indberetninger i forbindelse med Arbejdsskadesikringsloven. 

Tidligere skulle alle mindre tilfælde registreres, men fremover skal virksomhederne indberette i meget mindre omfang. 

Dynge af nye byrder

Ministeren har altså fjernet noget, der tilsyneladende kun havde en ren administrativ funktion, men 

samtidig har Erhvervsstyrelsen indført en dynge af nye byrder på andre områder. 

I forbindelse med EU’s CO2-kvoter bliver blandt andre virksomheder inden for byggeindustrien pålagt at åbne en ”beholdningskonto for regulerede enheder” i CO2-kvoteregistret.

Erhvervsstyrelsen skriver selv om det nye krav, at (citat):

- Ansøgningen om at åbne en konto er en proces, som indebærer en mængde dokumentation fra virksomhederne og sagsbehandling fra Erhvervsstyrelsen... 

Vokser måned for måned

Morten Frihagen, der er direktør for Dansk Håndværk, erkender, at kravet ”kun påvirker en mindre gruppe af virksomheder”, men han kalder det et eksempel på, at ”samtidigt med, at en minister afskaffer en byrde, indføres et andet og mere omfattende krav af en anden myndighed”:

- På den måde vokser det administrative bøvl måned for måned, forklarer han

En dugfrisk opgørelse fra SMVdanmark har netop vist, at de små og mellemstore virksomheder i gennemsnit bruger 7,4 timer om ugen på bureaukrati. Det svarer til 83.500 fuldtidsstillinger og en samlet regning til SMV’erne på 53 milliarder kroner om året.

 



16/6 2026