Drømmen om hus og have

Drømmen om hus og have

ANNONCE: Når først man har stiftet familie, bliver der pustet liv i drømmen om hus og have.

Det er dog ikke alle, der har mulighed for at flytte på landet - men derfor behøver drømmen om hus og have ikke blive slået itu. Her kan du læse mere om, hvordan du gør drømmen til virkelighed, uden at gå for meget på kompromis.

Plads og frisk luft

De fleste familier, der bor i byen har på et eller andet tidspunkt overvejet at flytte på landet - eller til en forstad, hvor der er plads til at poderne kan boltre sig, hoppe på trampolin og få frisk luft. Flere og flere gør virkelighed af drømmen, men mange har slet ikke muligheden, af rent praktiske grunde. Det kan være, at arbejdspladsen eller skolen kommer til at ligge for langt væk - eller måske økonomien ikke er til at købe hus.

Mange bånd der binder i byen

Det er svært at tage skridtet om at flytte sit liv. Der er uden tvivl mange bånd, der binder i byen, både når det kommer til kulturtilbud, venner, familie og institutioner. Det er heller ikke nemt at tage beslutningen om, hvor man skal flytte hen. Måske giver det sig selv, fordi man har familie der trækker, eller et nyt job i sigte, eller måske er det økonomien der bestemmer, hvor i landet, man skal slå rødder.

En stor beslutning

Mange flytter til en forstad og kan dermed beholde det samme arbejde - og måske endda den samme skole eller børnehave. Andre rykker op med rod og flytter til en ø eller landsby langt væk fra byen. Uanset hvordan man vender og drejer det, er beslutningen om at flytte altid en stor og krævende. Men, faktisk kan børnene sagtens komme på græs uden den store flytning i sigte.

Få en bid af naturen

Beslutter man at blive boende i byen, er der mange andre ting, man kan gøre for at få en bid af naturen alligevel. Mange byboer vælger at investere i et kolonihavehus, som har den fordel, at man i mange tilfælde kan få et stykke jord ikke langt væk fra byen og hverdagslivet. Med en kolonihave, kan man puste liv i drømmen om hus og have uden de helt store omkostninger. Er det mest børnenes behov, man har i sigte, kan man vælge at lade dem gå i en udflytter- eller skovbørnehave, og på den måde får naturen ind i hverdagen.

Få det som du vil

Mange vælger også at upgrade fra kolonihaven til et sommerhus eller fritidshus, hvor der som oftest er mere plads, mere natur og flere muligheder. Du kan også være med til at designe din egen drøm ved at købe en grund og få bygget dit helt eget fritidshus, med præcis de rammer, der passer til din families behov. På den måde kan du få det, lige som du vil, og behøver ikke gå på kompromis. Uanset hvad du og din familie beslutter jer for, er mulighederne mange, når den friske luft og havelivet skal indflettes i hverdagslivet i byen.

29/4 2019