Eksperter gør bæredygtighed i byggeriet forståeligt- For mig var det oplagt at være med, fortæller Lau Raffnsøe fra Green Building Council, der er en af eksperterne i videoerne.

Eksperter gør bæredygtighed i byggeriet forståeligt

Det kan derfor være sin sag at holde styr på, hvad der er op og ned når samtalen falder på bæredygtighed i byggeriet. Men nu bliver en række af de mest gængse termer forklaret kort og præcist af nogle af landets førende eksperter

Ofte kan det være svært at få klarhed over, hvad de forskellige begreber egentlig indebærer, og hvilken betydning de har for det bæredygtige byggeri. For at komme en fælles forståelse nærmere har Saint-Gobain bedt en række eksperter forklare om specifikke områder, som de hver især er særligt kompetente inden for.

Det er der kommet en serie vodcasts ud af. Det er Saint-Gobain, der har faciliteret serien, men forklaringerne er eksperternes egne.

- Det har været vigtigt for os at give ekspertener en samlet platform at tale fra, uden at vi har blandet os i indholdet. Når vi har valgt at lave serien, er det fordi, vi har oplevet, at der ikke altid er klarhed over, hvad de forskellige ord og termer egentlig indebærer. Og det er lidt ærgerligt, for den manglende klarhed komplicerer det vigtige område unødigt, siger Rikke Lildholdt, der er marketingdirektør for Saint-Gobain Denmark. Hun fortæller videre:

- Heldigvis var alle de eksperter, vi kontaktede, meget positive over for idéen. Der er tale om nogle af Danmarks mest kompetente mennesker inden for hver deres område, og vi er rigtigt glade for, at de har været så gavmilde med at dele deres viden. Nu håber vi, at de nye vodcasts kommer godt rundt, og kan være med til at skabe en bedre forståelse for de individuelle begreber såvel som for sammenhængen, siger Rikke Lildholdt.

Opgør med misforståelser
En af de eksperter, der er med i serien, er Lau Raffnsøe fra Green Building Council. Han forklarer om DGNB. certificeringen, der i sin oprindelige form blev skabt i Tyskland i 2007, og i dag er den mest anerkendte og benyttede bygningscertificering i Danmark.

- For mig var det oplagt at være med. Selv om vi har været i gang med DGNB i Danmark i en årrække, så er det først inden for de seneste år, at der for alvor er begyndt at komme en bredere forståelse for hvad certificeringen kan – at den på den ene side, ud fra en helhedsbetragtning, dokumenterer bygningens bæredygtighedsaftryk og bæredygtighedsperformance. Men også at certificeringen er et værdifuldt redskab i selve processen. Vi oplever stadig, at der florerer nogle misforståelser, fx om hvad certificeringen kan og om hvorvidt produkter kan siges at være DGNB-produkter. Her er det for eksempel vigtigt at forstå, at det er byggeriet, der certificeres, og at produkterne i sig selv ikke kan udløse en certificering, forklarer Lau Raffnsøe.

De øvrige eksperter, der deler deres viden i serien er Kim Haugbølle fra Aalborg Universitet, der forklarer om Totaløkonomi, Linda Høibye fra Life Cycle Assessment Consulting, der forklarer om EPD, Harpa Birgisdottir fra Aalborg Universitet, der forklarer om LCA, Mia Manghezi fra Pension Danmark, der forklarer om certificeret byggeri, Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet, der forklarer om cirkulær økonomi og Tine Steen Larsen også fra Aalborg Universitet, der forklarer om indeklima.

De syv bæredygtigheds-vodcasts er tilgængelige på Saint-Gobains hjemmeside.

-pf

17/11 2021
  • Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

    Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

    politik ›Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri
  • Krav om højhastighedsinternet i nye bygninger

    Krav om højhastighedsinternet i nye bygninger

    tilbygning ›Alle nyopførte bygninger, der er ansøgt om byggetilladelse til efter nytår 2016, skal være udstyret med højhastighedsforberedt, bygningsintern, fysisk infrastruktur. Flerfamiliehuse har desuden skullet udstyres med adgangspunkt
  • Der skal bygges flere ejerboliger i de store byer

    Der skal bygges flere ejerboliger i de store byer

    tilbygning ›Ifølge boligminister Jacob Mark (SF) vil regeringen skabe muligheder for, at flere danskere kan flytte ind i ejerboliger
  • Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    entreprenoer ›Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene
  • Risiko for overophedning i nybyggeri skal vurderes

    Risiko for overophedning i nybyggeri skal vurderes

    tilbygning ›Der er igangsat en ekstern analyse af, hvordan forskellige vejrdata og beregningsmetoder kan anvendes til at vurdere risikoen for overophedning
  • Migrantarbejdere bliver udnyttet og snydt

    Migrantarbejdere bliver udnyttet og snydt

    politik ›Beskæftigelsesministeren peger på, at der med blandt andet entreprenørstop og id-kort er indført redskaber, der kan bekæmpe social dumping
  • - Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

    - Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

    tilbygning ›Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere
  • Bygningsreglement med færre regler

    Bygningsreglement med færre regler

    politik ›Boligminister Jacob Mark (SF) oplyser i et svar til Mads Fug lede (DD), at reglerne for opførelse af sekundære bygninger – eksempelvis skure og annekser - skal være nemme at forstå og anvende i praksis