Elbilister slipper for omvejeFoto: Vejdirektoratet

Elbilister slipper for omveje

Fra årsskiftet sætter Vejdirektoratet strøm til 288 lynladere langs motorvejene, der gør turen i elbil hurtigere og mere bekvem

Af Dan Bjerring

Elbilister, der er vant til at rejse langt i elbil, kan nu bekymre sig mindre om rækkevidde og besværlige stop væk fra ruten.

For når kalenderen skifter til år 2026, åbner Vejdirektoratet for 22 nye ladeparker på rastepladserne langs landets motorveje.

De nye ladeparker betyder, at elbilister kan køre gennem Danmark uden at forlade motorvejen, når de skal lade elbilen op.

Effekt 400 kW pr. ladestander

Mange elbilister planlægger stadig de lange ture efter, hvor de kan lade op. Derfor har Vejdirektoratet sørget for, at de nye ladeparker er placeret, hvor trafikken er – og hvor behovet er størst.

Vejdirektoratet sætter i alt strøm til 288 nye ladepladser med lynladere langs landets motorveje. Og med en effekt på op til 400 kW pr. ladestander, er elbilisterne hurtigt på farten igen.

Også plads til traileren

Og så kan man trygt hægte sin trailer eller campingvogn bagpå elbilen, da alle ladeparkerne er indrettet med ekstra lange pladser til varevogne og personbiler med anhænger, så man kan lade op uden at skulle afkoble.

På alle ladeparker findes der desuden ekstra brede pladser til eksempelvis handicapkøretøjer, ligesom arealet omkring ladestanderne er gjort mere kørestolevenlige.

Ladepladserne er overdækkede, så elbilister kan stå i ly for regn og sol under opladningen, og på taget er der påsat solceller.

Kan cirkulere rundt

Mens bilen får strøm, kan man benytte faciliteterne på rastepladserne og selv blive “ladet op”, før turen går videre.’

Vejdirektoratet har faktisk arbejdet lige så meget med brugeroplevelsen, som med selve udbygningen af ladeinfrastrukturen.

Ladeparkerne er indrettet, så man nemt kan cirkulere rundt og finde en ledig ladeplads, trille hen på parkeringsarealet, så der bliver plads til den næste elbil – og så kan man alle steder få en bid mad og komme på toilettet.

Nye navne på tankstationerne

På flere af rastepladserne vil trafikanterne samtidig opleve, at tankstationerne har skiftet navn. Vejdirektoratet har nemlig indgået nye kontrakter på 18 rastepladser fra januar 2026, hvor de har stillet krav om blandt andet et bredere sortiment af mad og drikke, gratis toiletter samt høje krav til rengøring.

FAKTA

- 22 nye ladeparker åbner 1. januar 2026

- 288 ladepladser med op til 400 kW

- Placeringer på rastepladser på tværs af motorvejsnettet

- Plads til opladning med trailer/campingvogn

- Plads til kørestolsbrugere

- Overdækket med solcelletag

- Gode spise- og toiletfaciliteter

Kør langt - lad let

Vejdirektoratet arbejder for, at det skal være lige så nemt at køre på el som på benzin og diesel - også på de længere bilture. Ambitionen er at:

- 99,9 procent af alle lange ture skal kunne gennemføres i en elbil uden at køre en omvej

- Ingen skal vente mere end to minutter på at lade på årets travleste dag


18/12 2025
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til