En anderledes tysker Dansk premiere på et nyt tysk mærke, der bygger varebiler på en helt ny og meget bedre måde. LCity har priser, der starter ved 350.000 kr.

En anderledes tysker

Der er en ny, tysk spiller på markedet. LCity rammer nærmest plet på alt, hvad konkurrenterne rammer skævt på. Vi venter spændt på en pris

Af Jørli Petersen

LCity er navnet på en lille tysk producent med hovedkontor i München. På ægte tysk vis har man nørdet for at bygge noget, der ligner den optimale varebil til de større byer.

Drivkraften er elektricitet, de udvendige mål er kompakte, og nyttelasten er noget over det, man kan forvente. Faktisk kan nyttelasten komme op på 1000 kg, selv om køretøjet har en totalvægt på 2800 kg. Til sammenligning har ny Renault e-Master en nyttelast på 875 kg.

Den har en længde på 455 cm, der kan sammenlignes direkte med en typisk, dansk familiebil, en højde på 268 cm som kassevogn og en akselafstand på 300 cm, hvilket svarer til det, vi kender fra almindelige varebiler som Volkswagen Transporter.

Når man har set nærmere på de noget overraskende tal for bilens ydre mål, bliver man endnu mere overrasket, hvis man får et glimt at alt det, man ikke kan se på en biludstilling.

Bilens chassis har en totalhøjde på 30 cm. I denne varmgalvaniserede ramme har man batteripakken på 45,2 eller 62 kWh. Hjulhøjden på 16-tommer fælge ligger over toppen på selve chassisrammen, så læssehøjden til varekassen er ultra lav.

Fin distance og flot garanti
Og her er lidt mere til kontoen for overraskelser, for aldrig før har vi set en fabriksfremstillet varebil med hjulophæng, der er hentet direkte fra motorsport. Faktisk er de dobbelt wishbone-ophæng hentet fra og udviklet af motorsportfirmaet Sin.

Metoden med at rykke førerpladsen helt frem er langt fra ny. Det er det, man kalder frembygget kabine. Blandt varebiler er det et system, der blev forladt for årtier siden. Det er et system, der kendes fra Toyota Dyna, Toyota Cabstar og Mitsubishi Canter.

Når det handler om at køre med maksimal mængde vare i byerne med kompakte mål, er der ikke råd til et udvendigt design, der giver adgang til noget, som ikke engang er et motorrum, for på LCity ligger motoren bagude, ligesom bilen trækker på baghjulene.

Når bilen er bygget til transport i byerne, er det ikke nødvendigt med en voldsom motor, der kun bruger unødig strøm under det daglige arbejde.

Motoren i LCity er enten 61,5 eller 98 HK. Der er også to batteripakker at vælge imellem, som nævnt er den største pakke på 62 kW, som giver en rækkevidde på 265 WLTP-kilometer, og tophastigheden er begrænset til 80 eller 100 km/t efter valg.

Endelig er der en garanti, der kan matche det, vi kender fra Toyota. 10 år på bilen og 10 år på batterierne med en kilometerbegrænsning på henholdsvis 250.000 og160.000 km.

Og prisen. Der er ikke sat nogen dansk pris på LCity, der fås i to grundversioner. Som kassevogn og som ladbil. LCity som chassis er også mulig, og startprisen i Danmark vil ligge omkring 350.000 kr., plus udgift til enten varekasse eller lad.

9/1 2025
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til