En strategisk fjernvarmeaftale på op til 750 millioner kronerFørste periode er 01.07.2023 til 30.07.2025. Den samlede økonomiske ramme for rammeaftalen over hele kontraktens løbetid inkl. optioner (8 år) udgør op til 750 mio. kr. ekskl. moms.

En strategisk fjernvarmeaftale på op til 750 millioner kroner

Egedal Fjernvarme og Nordkysten, der har Damgaard Rådgivende Ingeniører med på opgaverne, har indgået en rammeaftale på to år med option på forlængelse i op til 6 år om at levere fjernvarme til over 3500 kunder

Egedal Fjernvarme har netop indgået aftale om et strategisk partnerskab med entreprenørfirmaet Nordkysten. Opgaven går ud på at rulle fjernvarme ud til mere end 3500 kunder i de kommende år. Også Damgaard Rådgivende Ingeniører, som er bygherrerådgiver, kommer til at medvirke i samarbejdet.

- Med rammeaftalen har vi gjort det til en fælles opgave at etablere så meget ny fjernvarmeforsyning i Stenløse og Ølstykke så sikkert, hurtigt og billigt som muligt, siger Johan Sølvhøj Heinesen, som er direktør i Egedal Fjernvarme. Han tilføjer:

- Det er et ambitiøst projekt at konvertere omkring 110.000 megawatttimer opvarmning fra gas til fjernvarme i løbet af en ganske kort periode. Derfor har vi fundet det mest hensigtsmæssigt med et strategisk samarbejde, hvor vi sammen med entreprenøren og hans ingeniører arbejder på at finde den bedste måde at gøre det.

Tillidsfuldt og åbent samarbejde
Det strategiske partnerskab betyder, at Egedal Fjernvarme sammen med Nordkysten og Damgaard går et spadestik dybere end det, man kender fra traditionelle anlægsprojekter, hvor bygherre og entreprenør sidder på hver side af bordet og forhandler. I stedet er der et fælles mål om at opnå de bedste, hurtigste og billigste løsninger inden for den økonomiske ramme, som er til rådighed.

Nordkysten har udsigt til en fast fortjeneste samt bonus, når økonomiske og tidsmæssige besparelser opnås. Og Egedal Fjernvarme har udsigt til at få mere og bedre fjernvarmenet for pengene.

- Et strategisk partnerskab kræver, at begge parter er indstillet på et åbent og tillidsfuldt samarbejde, siger Frank Schou Kruse, som er administrerende direktør i Nordkysten.

- Hos Nordkysten er vi vant til at arbejde sammen om store infrastrukturanlæg på den måde. Langvarige rammeaftaler og strategiske partnerskaber inden for fiberudrulning og vandforsyning giver os i forvejen arbejde for et trecifret millionbeløb årligt. Vi er glade og stolte over, at Egedal Fjernvarme har valgt at arbejde sammen med os på den samme måde, tilføjer han.

Aftalen mellem Egedal Fjernvarme og Nordkysten er en af de første og største aftaler om strategiske partnerskaber inden for fjernvarmeudbygning i Danmark. Potentielt kan aftalen over de kommende otte år omfatte fjernvarmenet for samlet 750 mio. kr.

Bedre arbejdsklima, bedre løsninger og plads til nye løsninger
Det strategiske partnerskab giver mulighed for at afprøve forskellige udførelsesmetoder, f.eks. alternative rørtyper, genbrug af jord og genanvendelse af afstivning. Derudover giver den mulighed for at udjævne ressourcer og optimere projektering, planlægning og udførelse.

- Med partnerskabet får vi inddraget Nordkystens erfaringer og input tidligt i projekteringen. Derfor forventer jeg, at vi får lavet en rigtig god projektering, siger Jesper Jøns Rømer, som er partner og afdelingschef for fjernvarme hos Damgaard Rådgivende Ingeniører.

- Prissætningen gennem partnerskabet er også bedre, fordi entreprenøren ikke behøver dække sig af for fremtidige prisstigninger. Og så er det ærlig talt mere behageligt at arbejde i et projekt, hvor vi sidder omkring et rundt bord frem for på hver sin side af bordet, tilføjer bygherrerådgiveren.

De betragtninger er Frank Schou Kruse, helt enig i:

- Desværre er der få rigtige strategiske partnerskabs-udbud i anlægsbranchen. Det er en samarbejdsform, som vi gerne ser meget mere anvendt. Både fordi vi kan bruge vores viden og erfaring til at optimere projekterne, og fordi det giver et godt arbejdsklima for vores medarbejdere, når vi er i samme båd som bygherren, siger han.

Jesper Skovgaard Madsen tilføjer, at det strategiske partnerskab også gør det muligt at drøfte og vælge mere bæredygtige løsninger end dem, man havde udtænkt på forhånd. På den måde kan det strategiske partnerskab hjælpe med at øge bidraget til den grønne omstilling.

-dc

27/6 2023
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    lavenergi ›Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI)
  • Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    lavenergi ›Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg