Færre tyverier fra varebilerSelv om antallet af tyverier er faldet, skete der alligevel næsten 7.000 tyverier fra varebiler sidste år, så pas på, lyder det fra politiet her under en kampgne ved byggemarkeder.

Færre tyverier fra varebiler

Efter flere år med stigninger i antallet af tyverier fra vare- og lastbiler er kurven knækket. I 2018 faldt anmeldelserne på området med hele 13 procent i forhold til 2017, og flere steder i landet var faldet endnu større

Opbrudte varebiler og stjålet værktøj har i de seneste år givet danske håndværkervirksomheder store udfordringer. Siden 2015 har antallet af tyverier fra vare- og lastbiler nemlig været stødt stigende, og fra 2016 til 2017 eskalerede det med en stigning på mere end 35 procent.

Men nu er der godt nyt til de danske håndværkere. For første gang i fire år er antallet af tyverier fra vare- og lastbiler nemlig faldende. Således blev der på landsplan registreret 13 procent færre anmeldelser sidste år end i 2017. Det viser tal fra Rigspolitiet.

- Det er en glædelig udvikling. Men vi kommer også fra et usædvanligt højt niveau i 2017, hvor antallet af tyverier fra vare- og lastbiler lå på over 8000 - det højeste antal siden 2011. Det er dejligt at se, at det nu falder igen, og vi håber naturligvis, at det fortsætter i den rigtige retning, udtaler Charlotte Dietzer, skadechef i Tryg.

Rekord fald i Syddanmark og på Fyn
Nogle steder i landet var faldet endda endnu større. Det gælder for eksempel i politikredsene Sydøstjylland, Syd- og Sønderjylland og Fyn, hvor man tidligere har haft store problemer med tyverier fra varebiler. Her faldt antallet af sager med henholdsvis 31 procent, 34 procent og 38 procent fra 2017 til 2018.

Stadig 7.000 tyverier
Hun understreger, at tyverier fra varebiler fortsat er et stort problem for de danske håndværkere. Og det er da heller ikke alle politikredse, der har oplevet et fald i antallet af tyverier fra vare- og lastbiler fra 2017 til 2018. I Østjyllands Politikreds steg sagerne med over 26 procent sidste år i forhold til året før, mens Nordsjællands, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds oplevede mindre stigninger i 2018.

- I 2018 blev der anmeldt næsten 7000 tyverier fra vare- og lastbiler. Det er stadig alt for mange. Forsikringen dækker tabet, men det kan tage håndværkeren dage og uger at genanskaffe værktøj og materialer. Dertil kommer en ødelagt bil, som skal på værksted og derfor ikke kan komme ud at køre. Og når håndværkeren ikke kan udføre sit arbejde på grund af manglende udstyr, mister han penge, forklarer Charlotte Dietzer.

Kloakmester udsat to gange på en uge
En af dem, der har oplevet at komme ud til en opbrudt varebil, der er blevet plyndret for værdier, er Peder Palshøj Pedersen fra Grindsted. Han er selvstændig kloakmester, og på det seneste har den slags tyverier næsten ødelagt hans forretning.

- På under en uge skete det hele to gange, at nogen brød ind i min varebil og stjal mit udstyr. Første gang blev jeg selvfølgelig lidt slået ud, men anden gang blev jeg decideret ramt. Jeg sov ikke i tre dage, fordi jeg bare lå med en masse frustrationer og bekymringer. Jeg overvejede kraftigt om, jeg skulle lukke mit firma, fordi det her holder jeg ikke til. Jeg er nødt til at tømme min bil for værktøj hver dag, og det betyder jo meget for mit arbejde, når jeg ikke længere kan rykke lige så hurtigt, siger han og fortsætter:

- Nu har jeg investeret i både tyverialarmer, DNA-mærkning og sikkerhedsbokse. Men hvis jeg skulle have en ny bil i dag, så ville jeg have indsat ekstra plader i den. Så ved jeg godt, den bliver lidt tungere, men i dag kan de jo komme ind så let som ingenting. Jeg føler mig mere tryg nu, men det er et stort problem i vores område, og både min kone og jeg har været meget nervøse siden.

Tyvene kommer ofte igen
Og Peder Palshøj Pedersens sag er langt fra enestående.

- Der er desværre en tendens til, at tyvene vender tilbage til de samme steder flere gange, hvilket naturligvis skaber stor frustration og utryghed for de forurettede," udtaler Charlotte Dietzer.

Hun fortæller, at man hos Tryg oplever, at tyvene oftest skaffer sig adgang til bilens kabine, og derfra deaktiverer de låsen til bagagerummet, hvorefter der er fri adgang til værktøjet, hvis det ikke er sikret på anden vis. Hun anbefaler derfor, at virksomhederne sikrer deres varebiler med en separat lås, ekstra sikkerhedsbokse, gitre for vinduerne, alarm og lignende. Desuden fremhæver hun fordelene ved tiltag som GPS-trackere og DNA-mærkning.

- Vi ser dog flere og flere tilfælde, hvor bilerne bliver 'skrællet op', så der er et stort hul i siden af bilen eller i bagklappen med fri adgang til håndværkerens værdier. Derfor kan det også være en god idé at investere i en af de sikkerhedsløsninger, der er udviklet for at bekæmpe den type af tyverier fra varebiler, for eksempel med et solidt rullejalousi inde bag døren, slutter Charlotte Dietzer.

-jhn

Gør det svært for tyvene

· Installer en ekstra lås i varebilen. Den gør det endnu sværere for tyven af få adgang til varebilen og de dyre genstande.

· Afskærm ruderne i bilen, så man ikke kan se udefra, hvad der befinder sig inde i bilen.

· Parker varebilen på oplyste steder og op ad en væg, så det bliver sværere at få adgang til

lastrummet.

· Installér en alarm i bilen, og sørg for at skilte med alarmen ved at sætte synlige klistermærker i ruderne.

· Sørg for at DNA-mærke udstyr i varebilen. På den måde kan man hurtigt se, om eventuelt stjålne genstande tilhører dig, og tyven for samtidig svært ved at sælge de stjålne genstande videre.

18/6 2019
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
  • Størrelsen har betydning

    Størrelsen har betydning

    biler-til-byggebranchen ›Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
  • Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
  • Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit