Infrastrukturfonden standser betalingerne

Danske Anlægsentreprenører er bekymret over udmeldingerne fra Finansministeriet om, at infrastrukturfonden ikke kommer i spil til nye infrastrukturprojekter

Infrastrukturfonden, der blev etableret i 2009 i forbindelse med et stort trafikforlig med det formål at skaffe finansiering til de fremtidige statslige investeringer i jernbaner og veje, er på gyngende grund.

Der blev oprindeligt indskudt omkring 90 mia. kr. i Infrastrukturfonden, og disse penge er løbende blevet brugt til forskellige infrastrukturprojekter, men der er også midler fra de ubrugte reserver, fordi de udførte anlægsarbejder enten har overholdt budgetterne eller er blevet billigere end oprindeligt budgetteret.

Der blev således fra finansloven for 2015 tilført infrastrukturfonden næsten 2,5 mia. kr. fra sådanne vejprojekter, men nu trykker finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på bremsen, og det vækker stor bekymring i Danske Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri.

Anlægsarbejde har horisont
- Med de mange penge i Infrastrukturfonden, der skyldes, at anlægsbranchen har leveret sin del af varen inden for budgettet, er det vanskeligt at forstå, at kassen tilsyneladende lukkes i for nye infrastrukturprojekter, som det netop var tanken, at fonden skulle bruges til, siger Anlægsentreprenørernes direktør iNiels Nielsen.

Han henviser til, at der typisk går et par år fra beslutning om et stort vejprojekt tages til entreprenørmaskinerne kører og størstedelen af pengene skal betales. På den korte bane skal der bruges penge til planlægning, projektering og indhentning af tilbud, men det er kun en mindre del af de samlede udgifter.

- Fra politisk hold henvises der til, at vi ikke kan tage pengene i infrastrukturfonden, fordi vi har nået anlægsloftet. Det lyder for mig lidt underligt, for der er ikke et anlægsloft for statslige infrastrukturprojekter med mindre vi selv helt frivilligt beslutter at begrænse aktiviteten og f.eks. standse betalingerne fra infrastrukturfonden, siger Niels Nielsen.

-cmn