Kapitalfondsindgreb rammer alligevel ikke andelsboliger
Regeringen og venstrefløjen har sammen med Dansk Folkeparti brugt vinterferien på at finde frem til den endelige aftale om et indgreb mod kapitalfondes kortsigtede investeringer i udlejningsejendomme. Og der er lyttet til kritikken
Politik - Samfund
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Ifølge boligminister Kaare Dybvad Bek viser erfaringerne fra de senere år, at det mange steder har ført til voldsomme huslejestigninger, når lejeboliger bliver overtaget af internationale kapitalfonde:
- I nogle tilfælde oplever beboerne endda at blive tilbudt penge eller føler sig pressede til at flytte. Det er naturligvis ikke den måde, vi opfører os på i Danmark, og derfor har det været vigtigt for mig at få bremset udviklingen, inden den spreder sig til andre dele af boligmarkedet. Vi skal sikre, at der fortsat er blandede byer her i landet, hvor det er muligt at finde en bolig, man kan betale – uanset om man buschauffør eller direktør, siger boligministeren
Aftalen indebærer blandt andet indførelse af et ’spekulantstop’, hvor en køber af en ejendom ikke kan hæve huslejen i de første fem år efter overtagelsen i forbindelse med renovering.
Grønt incitament
Men der er dog lyttet til en del af kritikken, hvor mange pegede på, at det ikke ville være muligt at energirenovere gamle ejendomme, hvis huslejeforhøjelser ikke kan finansiere energiforbedringerne.
Derfor indføres det et ’grønt incitament’, så karensperioden bortfalder, hvis en ejendoms energiklasse hæves med mindst 3 niveauer eller energiforbedres for mindst 3.000 kroner pr. kvadratmeter.
Karensperioden på 5 år skal heller ikke gælde, hvis en andelsboligforening omdannes til udlejningsejendom. Det betyder, at andelsboliger ved vurderinger friholdes fra værditabet som følge af karensperioden.
Aftalen stiller også krav om, at de renoveringer, der udføres, skal være grønne, og dermed skal en renovering løfte en ejendom op i energiklasse C eller løfte ejendommens energiklasse mindst 2 niveauer.
Godt nyt for andelsejerne
For andelsboligforeningerne skulle den endelige aftale være godt nyt. Cirka 40 procent af alle andelsboligforeninger er i dag valuarvurderet, hvor de er vurderet efter handelsværdien som en boligudlejningsejendom.
Forligsparterne er enige om, at de ovenstående initiativer ikke skal have negative konsekvenser for andelsværdierne, og derfor indføres en mulighed for at forlænge valuarvurderinger, ligesom karensperioden på 5 år ikke skal gælde ved omdannelser fra andelsboligforeninger til udlejningsejendomme.
Endvidere lovfæstes normalvedtægtens krav om 4/5 tilslutning til forslag om foreningens opløsning.
Lejerne styrkes
I forbindelse med den nye lov skal der også ske en styrkelse af lejerne i forhold til udlejerne.
Det betyder, at ’ingen skal presses ud af deres hjem’, og det forbydes derfor, at udlejere tilbyder penge for at flytte.
Der etableres et huslejeregister for at øge gennemsigtigheden i lejeniveauerne.
- Med et huslejeregister forbedres lejernes mulighed for at få indsigt i gældende lejeniveauer og sammenligningslejemål væsentligt og der skabes en bedre og mere retfærdig balance mellem lejere og udlejere ved tvister om det lejedes værdi, fremgår det af forligsteksten.
Tvistudvalg
Der nedsættes i øvrigt et udvalg, som skal analysere, hvordan indsatsen for at løse tvister mellem lejere og udlejere mest hensigtsmæssigt organiseres.
Med henblik på at professionalisere arbejdet, sikre kortere og mere ensartet sagsbehandling på tværs af landet og styrke lejernes retssikkerhed får udvalget til opgave på baggrund af en analyse af det nuværende system at udarbejde forskellige modeller for, hvordan indsatsen for at løse tvister mellem lejere og udlejere kan organiseres.
Udvalget afslutter sit arbejde i sommeren 2021 med henblik på politisk stillingtagen i efteråret 2021.
- Initiativerne vil samlet set sikre, at lejerne står stærkere end i dag i tilfælde af uenigheder mellem lejere og udlejere, står der i forligsteksten.
Stop for omgåelse
Forligspartierne lægger vægt på, at andelsboliger fortsat skal være et billigt alternativ til ejerboliger. Det noteres i den forbindelse, at Finanstilsynet i en vejledning præciserer, hvad der skal forstås ved passende egenfinansiering, herunder at kravet til egenfinansiering udgør fem procent af ejendommens værdi ved stiftelse af en andelsboligforening.
Dertil kommer, at Lejelovens regler om tilbudspligt ændres, så det ikke er muligt at omgå reglerne om tilbudspligt ved at placere ejendommen i et selskab.
Dermed sikres det, at lejerne får mulighed for at udnytte den tilbudspligt, de har krav på i henhold til lovgivningen.
