Klimagevinster kan også blive for dyreIfølge kortlægningen skal klimahensyn og økonomisk fornuft balanceres, når bygningsdirektivet bliver en del af den danske lovgivning. Foto: iStock, carstenbrandt.

Klimagevinster kan også blive for dyre

En række dilemmaer kan spænde ben for en grøn omstilling af ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning

Inden længe skal EU's bygningsdirektiv omsættes til dansk lovgivning. Men med ambitionerne om grønnere bygninger følger også en række dilemmaer for ejendomsbranchen. Det viser en ny kortlægning, som analyseinstituttet Kraka Economics har udarbejdet for EjendomDanmark.

- Vi skal ikke kun skal se på klimagevinsterne ved at lave skrappere regulering. Vi er også nødt til at se på omkostningerne.

- Sat på spidsen skal man undgå at tvinge tiltag igennem, som er meget dyre, og hvor der samtidig er meget lille klimaeffekt, siger Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom hos Kraka Economics.

Ifølge Energistyrelsen står bygninger for omkring 40 procent af Danmarks samlede CO2-udledning. Derfor spiller ejendomsbranchen en central rolle i den grønne omstilling.

- Det er en vigtig og nødvendig dagsorden. Selvfølgelig skal ejendomsbranchen bidrage til, at samfundet bevæger sig i en mere klimavenlig retning.

- Nu kan vi sort på hvidt se nogle af de områder, hvor vi i branchen er nødt til at tænke os grundigt om, siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark.

Kraka Economics peger blandt andet på tre udfordringer, ejendomsbranchen skal navigere i:

1. Store investeringer med lille klimaeffekt: Energirenoveringer kan på kort sigt føre til en stigning i CO2-udledningen, og i nogle tilfælde overstiger de økonomiske omkostninger de klimamæssige gevinster. Det betyder, at det er svært at forsvare investeringerne – både i et økonomisk og miljømæssigt perspektiv.

2. Grøn strøm ændrer regnestykket: Jo grønnere energiforsyningen bliver, jo mindre bliver klimaeffekten af klassiske tiltag som nye vinduer eller isolering. Især i Danmark, hvor el- og varmesystemet forventes at være klimaneutralt allerede i 2030.

3. For lidt viden om omkostninger og effekt: Især når det gælder den eksisterende bygningsmasse, mangler der viden om, hvad det reelt koster at leve op til nye energikrav – og hvor stor klimaeffekten bliver. Det gør det svært at træffe de rigtige beslutninger.

Når kravene til bygninger strammes, følger omkostningerne med. Dem ender både ejere, lejere og samfundet med at skulle betale:

- Det er afgørende, at vi træffer velovervejede beslutninger, når EU's bygningsdirektiv skal implementeres herhjemme. Sund fornuft bør være nøgleordet, siger Peter Stenholm og suppleres af Mikael Bjørk Andersen, cheføkonom hos Kraka Economics:

- På lang sigt vil omkostninger sætte sig i huslejerne uanset lejeregulering. Så hele argumentet om at sikre en klog balance mellem klimagevinster og omkostninger i reguleringen af energirenoveringer er i høj grad i lejernes interesse.

Det overordnede mål med direktivet er, at den europæiske bygningsmasse skal være ’zero-emission’ inden 2050.

-dc

12/9 2025
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige