Klimarådet peger på nødvendigheden af markant højere drivhusgasafgift

Det helt centrale virkemiddel til at opnå det meget høje mål for en CO2-reduktion er ifølge Klimarådets rapport en ny klimagasafgift, som skal gøre det dyrere at udlede CO2 og andre drivhusgasser.

Politik - Samfund

Af Dan Bjerring
Christiansborg

- I dag er det danske afgiftssystem lidt af en rodebunke, og vi mener derfor, at systemet snarest bør ændres, så vi får en ensartet afgift, der har et væsentligt højere niveau end i dag. Samtidig skal vi sikre os, at produktionen ikke bare flytter til et andet land, så forureningen foregår derfra, hvilket kan håndteres med et såkaldt bundfradrag til konkurrenceudsatte virksomheder, siger formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard.

1.500 kroner pr ton er et fornuftigt niveau
I dag betales der forskellige afgiftssatser i Danmark for at udlede, men en ensartet afgift kan sikre, at de billigste reduktionsinitiativer vælges først på tværs af sektorer. Derfor skal de nuværende energiafgifter og CO2-afgifter samles i én drivhusgasafgift, som i løbet af nogle år skal op på et ’markant højere niveau end i dag’.

Klimarådets analyser peger på, at 1.500 kroner. pr. ton CO2e er et fornuftigt niveau, og en sådan afgiftssats vil være en mangedobling af afgiften i flere sektorer.

Ved at lade afgiften stige gradvist giver det borgere og virksomheder tid til at vænne sig til, at udledning af drivhusgasser koster, og tid til at investere i grønne løsninger, der reducerer udledningerne.

Dyrere benzin og diesel
Benzin og diesel skal også være dyrere for at omstille transporten i retning af elbiler og andre CO2-neutrale drivmidler.

- Der lægges allerede i dag betydelige afgifter på benzin og diesel, men de skal ud over klimaet også fungere som betaling for de øvrige gener, som vejtransport påfører det omgivende samfund i form af for eksempel uheld og trængsel, mener Klimarådet, der vil lade benzinprisen ved ’standeren’ stige med over fire kroner pr. liter.

Store reduktioner i bygningerne allerede
Bygningerne har deres helt eget afsnit af Klimarådets rapport. De erkendes, at drivhusgasudledninger fra bygninger siden 1990 er reduceret markant fra cirka 6,5 millioner tons CO2e til 2,9 millioner tons i 2017 på grund af både energibesparelser og på grund af en løbende erstatning af oliefyr med naturgasfyr, fjernvarmeinstallationer, træpillefyr og senest også varmepumper:

- Udledningerne fra bygninger afhænger specielt af antallet af individuelle fyr, der anvender især naturgas og olie. Flere nyere analyser vurderer, at omkring 400.000 boliger har naturgasfyr, mens antallet af boliger med oliefyr opgøres til mellem 70.000 og 140.000.
Samlet set forventes udledningerne fra bygninger at blive reduceret til 1,7 millioner tons CO2 i 2030 med den allerede vedtagne politik.

Relevante omstillingselementer
Klimarådet vurderer, at energibesparelser, varmepumper og øget fjernvarmetilslutning er nogle af de omstillingselementer, der er blandt de mest relevante elementer for at reducere drivhusgasudledningerne fra bygninger yderligere.

Det konstateres, at energibesparelser i eksisterende bygninger i mange tilfælde er god samfundsøkonomi, idet bygninger står for næsten 40 procent af det samlede energiforbrug, og der er fortsat et betydeligt potentiale for energibesparelser - især i den ældre boligmasse. Godt 65 procent af bygningsarealet er opført før 1980, og altså inden bygningsreglementet for nye bygninger for alvor blev strammet.

Store forskelle i bygningsmassen
Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut bruger bygninger bygget før 1950 i gennemsnit 500 kWh pr. kvadratmeter årligt, mens bygninger, der er bygget efter 1960’erne og 1970’ernes bygningsreglement, bruger 260-340 kWh pr. kvadratmeter. Til sammenligning bruger nye bygninger i dag under 40 kWh pr. kvadratmeter årligt.

EA Energianalyse har foretaget en opdateret analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser frem mod 2030 og 2050. De vurderer, at der er et samlet samfundsøkonomisk besparelsespotentiale på 15-21 procent i 2030 sammenholdt med energiforbruget i erhverv og husholdninger i 2017.

Desuden har EA Energianalyse for Danfoss vurderet, at det samlede reduktionspotentiale er cirka 0,2 millioner tons CO2, hvis optimering af bygningsinstallationer og bygningsrenovering prioriteres før omstilling af varmeforsyning.

Oliefyr kan udfases inden 2030
Klimarådet vurderer i rapporten ’Omstilling frem mod 2030’, at det er muligt at udfase oliefyr fuldstændigt frem mod 2030. En udfasning af oliefyr i 2030 betyder en fremrykket skrotning af eksisterende oliefyr.

Bygninger med oliefyr ligger ofte uden for fjernvarme- og gasnettene, og det er derfor ikke muligt at bruge disse forsyninger som opvarmningsalternativer. Oliefyrene skal derfor primært erstattes af andre individuelle løsninger som varmepumper og træpillefyr.

Både varmepumper og træpillefyr er samfundsøkonomisk billigere end oliefyr, hvorfor omstillingen indebærer negative skyggepriser. Varmepumper er dog billigere end træpillefyr set over levetiden.