Kommuner snyder elever for juniormesterlære
En ny analyse fra SMVdanmark viser tydelige forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Kommuner med mange elever, der ikke består dansk og matematik, har meget få elever i juniormesterlære
Af Dan Bjerring
Der meget stor forskel på, hvor godt landets kommuner er kommet fra start med juniormesterlære.
Siden august 2025 har elever i 8. - og 9. klasse haft mulighed for at bruge op til to dage om ugen i juniormesterlære, eksempelvis på en virksomhed eller en erhvervsskole.
Men mens flere end hver tiende elev er i juniormesterlære i Faxe - og Rebild Kommuner, er andelen under én procent i en lang række kommuner.
Forskellene er særligt bemærkelsesværdige, fordi flere af kommunerne med meget få elever i juniormesterlære samtidig kæmper med højt fravær eller mange elever, der ikke består dansk og matematik.
Store kommunale forskelle
I flere kommuner er juniormesterlære stort set ikke kommet i gang. I både Glostrup og Stevns er andelen af elever i juniormesterlære NUL procent.
I København er den blot 0,13 procent, i Solrød 0,23 procent og i Dragør 0,3 procent. Herefter følger Aarhus med 0,35 procent og Furesø med 0,43 procent.
I Dragør ligger det gennemsnitlige fravær på 10 procent, i København på 9,1 procent og i Stevns på 9 procent.
I Glostrup består 89 procent af eleverne dansk og matematik, mens andelen er 90,6 procent i Solrød og 90,8 procent i Aarhus.
Meget begrænset rolle
Det understreger ifølge SMVdanmark, at der er kommuner, hvor juniormesterlære fortsat kun spiller en meget begrænset rolle, selvom en del elever oplagt vil have gavn af en mere praktisk skoledag:
- Tallene viser, at der er kommuner, hvor juniormesterlære næsten ikke bliver brugt, selvom de samtidig har udfordringer med fravær eller faglige resultater. Vi siger ikke, at juniormesterlære kan løse alle folkeskolens problemer. Men når vi har skabt en ny praktisk vej for elever, der kan have brug for noget andet end den traditionelle skoledag, så skal den mulighed også bringes ordentligt i spil, siger Kasper Munk Rasmussen, der er uddannelseschef i SMVdanmark.
Til sammenligning er 11,24 procent af eleverne i Faxe Kommune i juniormesterlære. I Rebild er det 10,32 procent, i Lolland 9,21 procent og i Brønderslev 8,4 procent.
Pligt til at informere
Regeringen har både i regeringsgrundlaget og arbejdsprogrammet fokus på at styrke folkeskolen og blandt andet rette en særlig indsats mod de 100 skoler med de største udfordringer i dansk og matematik.
Et af problemerne er ifølge SMVdanmark, at muligheden for at komme i juniormesterlære ikke er tilstrækkeligt kendt blandt elever og forældre. Derfor bør kommunerne pålægges en pligt til at informere alle elever og forældre om juniormesterlære - senest i 7. klasse.
- I den forbindelse er det også afgørende, at tilbuddet ikke kun målrettes elever med udfordringer, men at man i sin kommunikation gør det tydeligt, at juniormesterlære er for alle med mere praktiske interesser. Det er ikke godt nok at have skabt en ny vej gennem folkeskolen, hvis eleverne ikke kender den, eller får at vide, at den ikke er for dem, siger Kasper Munk Rasmussen.
Praktik i 6. klasse
SMVdanmark foreslår samtidig, at elever fremover skal kunne komme i individuel praktik allerede fra 6. klasse, og at juniormesterlære også gøres til et tilbud i de private grundskoler. Derudover ønsker organisationen en forsøgsordning i udvalgte kommuner, hvor elever kan begynde i juniormesterlære i 7. klasse.
- De tilbagemeldinger, vi får, er, at juniormesterlære kan være med til at sænke elevernes fravær og styrke deres trivsel, selvtillid og resultater i dansk og matematik. Derfor er det også ærgerligt, at mange kommuner stadig ikke bruger ordningen nok eller sikrer, at elever og forældre kender til den, slutte Kasper Munk Rasmussen
