Økonomiske krumspring Ny Volkswagen Transporter i beskedne rammer, og Volkswagen har stadig ingen pris på ny e-Transporter.

Økonomiske krumspring

Volkswagen vifter os under næsen med en ny Transporter, men man skal have lommeregner, kugleramme og excel-ark frem for at have overblik over, hvad den reelt koster

Af Jørli Petersen

En af tidernes mest kendte og legendariske varebiler er klar til næste generation. Den nye Volkswagen Transporter fandt vej til Bella Center, hvor bilen havde officiel dansk premiere.

Bevares, i meget beskedne omgivelser for en Transporter, men bilen stod klar, og da Bella Center kun slipper el-biler ind til de betalende gæster, er det den kommende e-Transporter, var stod opkoblet til en såkaldt ladestander, som til gengæld ikke var koblet til noget som helst.

Volkswagen har ingen pris på ny, fuldt elektrisk Transporter, der først vil være klar til det danske marked i løbet af foråret 2025.

Til gengæld vil den tyske gigant gerne hviske lidt om den nye Transporter, der kører med noget så kendt som en dieselmotor. Vi står klar med ordreblokken, forsikrede Volkswagens udsendte i Bella Center, selv om der ikke var en eneste dieselbil i sigte.

De mulige mange kunder skal forberede sig på 5- og 8000 kr. i tillæg, for:

Startprisen hedder 271.995 kr. før moms, og som altid er det den billigste og mindste udgave, der står til de 272.000 kr., efter vi har rundet op.

Basisudgaven af ny Transporter råder over 110 HK. Næste udgave har 150 HK, derefter 170 HK, og det er nu, vi skal bruge de bekvemme spring, vi netop har skitseret.

Fra 110 til 150 HK skal man af med 8000 kr. Faktisk en ganske lav pris for hver af de 40 ekstra hestekræfter. Ønsker man en lang udgave af Transporter, skal man lægge 5000 kr. til basisprisen, og ønsker man automatgear, skal man igen finde 8000 kr. i tegnebogen.

På den måde har vi regnet os frem til, at den model, vi tror, bliver topsælger i det nye Transporter-program – den lange variant med 150 HK og automatgear – koster 293.000 kr. igen med fem kroner i overpris.

Prisen er i øvrigt måske af mindre betydning, for med varebiler handler det om rabat og leasingpriser.

Så for en gang skyld er det vigtigt, at Volkswagen har skiftet design. Tjek bare fronten på ny Transporter. Ingen kan være i tvivl, når den dukker op på byggepladsen engang kort ind i det nye år.

Transporter med dieselmotor ventes at få et forspring til den elektriske med mindst fire måneder.

18/11 2024
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til