Kunstig intelligens kan hjælpe til en lavere varmeudgift- Kunstig intelligens i varmeforsyningen er ikke et fremtidsperspektiv, men en realitet, siger Kristin Berg der er vicedirektør i softwarevirksomheden EG.

Kunstig intelligens kan hjælpe til en lavere varmeudgift

Data fra mere end 1500 boligbyggerier dokumenterer, at avanceret styring af varmeinstallationer reducerer forbruget med i gennemsnit 10 procent og øger beboernes komfort

Traditionelt har varme i etageejendomme været styret af faste kurver og simple udendørsfølere. Det giver ofte ustabile temperaturer og unødvendigt energiforbrug.

Ved at kombinere indendørs sensordata med algoritmer, der forudser vejrets udvikling, kan bygningernes varmeanlæg reguleres mere intelligent.

- Når vi kobler data og kunstig intelligens sammen, bliver varmeforsyningen ikke bare reaktiv, den bliver forudseende. Det giver en markant forskel i både energieffektivitet og beboernes oplevelse, udtaler Kristin Berg, vicedirektør i softwarevirksomheden EG.

EG har via sin Omega-platform analyseret data fra over 1500 bygninger, herunder 100 boligkomplekser, hvor energistyringssystemet Danfoss Leanheat blev introduceret i 2022. Resultaterne er tydelige:

Det årlige varmeforbrug faldt på 2,5 år fra 31,5 GWh til 28,4 GWh, hvilket er et gennemsnitligt fald på knap 10 %.

Samtidig forblev indetemperaturerne stabile på 21,7-22 grader hen over vinteren, hvilket gav færre klager fra beboere.

- Det er ikke besparelser på bekostning af komfort. Tværtimod kan vi se, at lejlighederne holder en stabil temperatur, og at flere beboere oplever bedre forhold end før, siger Kristin Berg.

Ud over en reduktion i det samlede energiforbrug viser data fra EG Omega desuden, at Danfoss Leanheat ligeledes reducerer spidsbelastninger. For etageejendomme, der er tilsluttet fjernvarmen, betyder det lavere effektbidrag og dermed lavere tariffer.

I en af de analyserede bygninger faldt spidsbelastningen ved -15 grader fra 90–160 kW til 80–100 kW på blot tre år.

- Det er en vigtig dimension for ejendomsforvaltere. De får et datadrevet værktøj, der både skaber økonomiske besparelser og giver mere tilfredse beboere, forklarer Kristin Berg videre.

-dc

9/10 2025
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    lavenergi ›Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI)
  • Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    lavenergi ›Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg