Lemvigh-Müller vil fjerne alt unødvendig solcellebøvlVirksomheden EC POWER, der udvikler minikraftvarmeanlæg, har valgt en turnkey-solcelleløsning fra Lemvigh-Müller til sit produktionsanlæg. Foto: Claus Kunckel.

Lemvigh-Müller vil fjerne alt unødvendig solcellebøvl

Et nyt samarbejde med to teknikentreprenører betyder, at kunder hos stål- og teknikgrossisten kan få leveret og opsat nøglefærdige solcelleanlæg – færdigmonterede, idriftsat og tilmeldt forsyningsselskabet

Et nyt samarbejde mellem Lemvigh-Müller, og to teknikentreprenører skal gøre det lettere og mere overskueligt for virksomheder og andre ejere eller administratorer af større ejendomme at gøre solcelleanlæg til en del af deres energiforsyning.

- Mange af Lemvigh-Müllers kunder i industrien eller i ejendomssektoren er interesserede i at bidrage til den grønne omstilling og samtidig reducere indvirkningen af svingende energipriser på deres driftsøkonomi ved hjælp af solcelleløsninger.

- Dem kommer vi nu i møde med et turnkey-koncept, hvor en af vores samarbejdspartnere står for projektering, installation, idriftsættelse og tilmelding af anlægget til kundens forsyningsselskab. Dermed har kunden kun et kontaktpunkt og et mere overskueligt projekt at forholde sig til, forklarer Michael Kongsløv, salgschef i Lemvigh-Müllers industrisegment.

Den første kunde er tæt på at kunne tage sin solcelleløsning leveret af Lemvigh-Müller og turnkey-samarbejdspartneren ECNergy i brug. Det sker hos virksomheden EC Power i Hinnerup nord for Aarhus.

Her producerer EC Power sit egenudviklede XRGI minikraftvarmeanlæg, som kombineret med en varmepumpe udgør et komplet, decentralt energianlæg med høj virkningsgrad. Det er en efterspurgt løsning på EC Powers primære markeder, Tyskland, England og Polen.

For EC Powers adm. direktør, Bjarne Bogner, handler investeringen i et solcelleanlæg med en estimeret ydelse på 670 MWh pr. år primært om, at EC Power bliver i stand til selv at producere klimavenlig energi til et længe ønsket airconditionanlæg i virksomhedens 6000 m2 store produktionslokaler.

- Med solcelleanlægget kan jeg med god klimasamvittighed sikre mine ansattes trivsel og velfærd med et godt indeklima, fordi jeg ved, at energien kommer fra en bæredygtig kilde. Det kan jeg ikke være sikker på, hvis den kommer fra det traditionelle forsyningsnet, siger han.

Bjarne Bogner kalder solenergianlægget en naturlig investering for virksomheder, der selv lever af at udvikle teknologi, som bidrager til en mere klimavenlig energianvendelse.

- Vi har en bygning, som er velegnet til solceller, vi har et forbrug, og vi har viden om energiteknologier. Det giver os – synes jeg – en form for forpligtelse til at sætte vores muligheder i spil, siger han.

Bjarne Bogner peger også på fordele som øget forsyningssikkerhed og måske på længere sigt en egentlig indtægt fra salg af overskydende energi. Det skyldes, at EC Power har valgt at supplere sit solcelleanlæg med en batteripakke på 1 MWh.

For Michael Kongsløv har det været afgørende, at Lemvigh-Müllers turnkey-solenergikoncept lever op til det service- og kompetenceniveau, som kunderne i grossistvirksomhedens industrisegment er vant til.

- Lemvigh-Müller lægger vægt på at etablere tillidsbaserede, langtidsholdbare relationer til vores kunder. Derfor har det også været vigtigt for os, at det turnkey-solenergikoncept, vi nu går i markedet med, lever op til de kvalitetskriterier, vi lægger vægt på. Det gør det i kraft af de partnere, vi arbejder sammen med, siger han.

Ud over ECNergy med base i Nordjylland og en afdeling på Sjælland er den fynske installationsvirksomhed JK+ samarbejdspartner med Lemvigh-Müller i turnkey-solenergi-konceptet.

-dc

21/12 2023
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    lavenergi ›Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI)