Molio får direktør for digitale værktøjer

Molio får direktør for digitale værktøjer

ConTech Lab-chef Ole Berard bliver direktør for digitale værktøjer hos Molio – byggeriets videnscenter

I en nyoprettet stilling har Molio fra egne rækker udnævnt Ole Berard som direktør for digitale værktøjer, hedder det i en meddelelse.

44-årige Ole Berard, der er nuværende digitaliseringschef i Molio med ansvar for områderne ConTech Lab og buildingSMART Danmark, skal i sin nye rolle lede udviklingen og driften af Molios digitale værktøjer, herunder Molios IKT-værktøjer, Beskrivelsesværktøjerne, Prisdata og Byggedata.

Molios digitale værktøjer er centrale i byggeriets virksomheders værktøjskasse og anvendes bredt i hele værdikæden.

Derfor er det også et væsentligt fokusområde for Molio, som med Ole Berard har valgt en yderst erfaren kapacitet til at stå i spidsen for området.

Ole kommer både med dyb brancheindsigt, en stærk faglig baggrund samt indgående kendskab til Molios forretningsområder og samarbejdspartnere. Det sikrer en fortsat stærk og kompetent ledelse og udvikling af Molios digitale værktøjer.

-Branchen står midt i en grøn og digital omstilling, og derfor er det vigtigt, at Molio formår at fortsætte den positive vækst og udvikling i de digitale værktøjer over de kommende år.

Ole er den helt rigtige til at videreføre og styrke det tillidsfulde samarbejde med branchen, som er så væsentligt for, at vi kan eksekvere og levere værdi til vores kunder og samarbejdspartnere, siger Christina Hvid, administrerende direktør i Molio.

Ole Berard har en tung faglig baggrund inden for digitalisering, tech og innovation i byggeriet og mangeårig erfaring i at lede udvikling og implementering af digitale teknologier og processer.

Som chef for ConTech Lab har Ole bygget bro mellem de store spillere i bygge- og anlægsbranchen, vidensinstitutioner og tech start-ups. Han har samtidig et stærkt netværk blandt virksomheder og organisationer i branchen.

-Jeg glæder mig til at tage ansvar for den videre udvikling af Molios digitale værktøjer. Jeg har igennem mange år arbejdet med teknologier og processer i byggeriet, og jeg ser et klart potentiale i forhold til yderligere at digitalisere og fremtidssikre Molios produkter. Det glæder jeg mig til at stå i spidsen for i samarbejde med vores netværk og virksomheder i branchen, siger Ole Berard.

Ole er 44 år og uddannet bygningsingeniør fra DTU og cand.it. i software-udvikling fra ITU. Han har desuden en ph.d. i Construction and Design Management fra DTU med studier på Stanford University (2009-2012).


Karriere


2025 – Direktør for Digitale Værktøjer i Molio
2020 – 2025 Digitaliseringschef i Molio og chef for ConTech Lab samt buildingSMART Danmark
2018 – 2020 Digitaliseringschef, Züblin A/S
2015 – 2018 Afdelingsleder i VDC, MT Højgaard
2014 – 2015 Technical Consultant, Autodesk
2012 – 2014 BIM-Specialist, MT Højgaard
2011 Visiting researcher, Stanford University
2008 – 2009 Konstruktionsingeniør, Grontmij | Carl Bro

Ole Berard er desuden:
Medlem af Industry Advisory Board på Center for Integrated Facilities Engineering (CIFE) på Stanford University siden 2023
Medlem af universiteternes censorkorps siden 2017
Gæsteforlæser på bl.a. Stanford University og DTU
Modtager af Charles M. Eastman Top Ph.d Paper Award at the CIB W078 2011

-kis

 

2/9 2025
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige