Næste generation af Transporter kan skimtes i horisonten Ny Transporter er blevet større, men ikke i højden. Den kravler stadig ind i en standard P-kælder med 195 cm til loftet.

Næste generation af Transporter kan skimtes i horisonten

Til næste år kan danske Volkswagen-entusiaster købe den nyeste udgave af Transporter. Den tyske bilproducent er lidt fedtet med oplysningerne, men vi ved dog, at vi både kan forvente en traditionel diesel-model, en plug-in hybrid og en ren el-bil

Af Jørli Petersen

Endelig har Volkswagen officielt trukket tæppet væk fra den næste Transporter, der fortsat holder til i en venteposition, for der står 2025 på kalenderen, før de første biler er klar til danske købere.

Vi kender naturligt nok ikke prisen, og første kig for den undrende offentlighed fandt sted her i weekende, hvor den nye Transporter var det store trækplaster på erhvervsudstillingen IAA, der som altid fandt sted i Transporterens hjemby, Hannover.

Den nye generation Transporter kommer i tre grundudgaver. Den traditionelle diesel, som plug-in hybrid og som ren el-bil.

Førstnævnte bliver med stor sikkerhed den mest almindelige model, og den kommer med tre ydelser fra samme størrelse 2-liters TDI-motor.

Med 110, 150 og med 170 HK. Sidstnævnte har 8-trins automatkasse som standard. Mellemmodellen med 150 HK kan fås med automatkasse som ekstraudstyr, mens det ikke er en mulighed i basisudgaven med 110 HK.

Det er begrænset, hvad vi ved om Transporter med plug-in hybrid.

Vi kender ikke batteristørrelse, som kan give en fornemmelse af rækkevidden på batteriet, vi ved heller ikke, hvilken motor der ligger i maskinrummet sammen med elmotoren, men vi ved, at den samlede ydelse er på 232 HK, og så er historien ikke længere. Indtil videre.

Den rene ellert kommer fra start med et batteri på 83 kWh og med tre typer motor på henholdsvis 136, 218 og 286 HK.

Umiddelbart ligner det et valg af den mindste motor med 136 HK som det mest rigtige valg, især hvis man tager dansk vinterkørsel i betragtning.

Igen holder Volkswagen lidt på oplysningerne. Vi har ikke nogen WLTP-værdi for bilens rækkevidde, så der er stadig mangler i det samlede billede.

Flot lasteevne
Volkswagen oplyser samtidig, at der er en mindre model på vej. Man kalder denne model for en bil tilpasset bykørsel.

Vi tilføjer, at det er de alle – måske med et lille forbehold overfor den mindste model med stort batteri og lille motor, det kan være bilen til servicevirksomheden, som også gerne kører til nabobyen for at løse opgaver. Hele året.

Forskellen på de tre typer Transporter er foruden drivlinjen også den måde, bilen trækker på. Diesel og PHEV trækker på forhjulene som en klassisk Transporter, mens ellerterne trækker på baghjulene, og så er man helt fri til at gætte, hvor elmotoren er placeret.

En anden nyhed omkring ny Transporter er bilens størrelse. Den er blevet længere, og den er vokset med 14,6 cm til 505 cm i standardudgave.

Den lange model har 40 cm længere mellem akslerne, så bilens længde er 545 cm, og foruden den generelle modernisering i kabinen med mere skærm og flere funktioner kan vi også oplyse, at det bliver muligt at bestille sin nye Transporter med 230V udtag.

Det gælder også for dieseludgaverne.

Vægten på Transporter er ikke steget, hvis vi vurderer bilen ud fra totalvægt. Til gengæld kan lasteevnen nu komme helt op på 1330 kg. Flot for en bil i 3-ton klassen. Og der er også godt nyt til de, der har brug for at køre med en tungere trailer.

Maksimal trailervægt på ny Transporter oplyses til 2800 kg mod 2500 kg for den nuværende model. Om denne vægt gælder for alle varianter er mere usikkert. Vi tror, der er tydelige begrænsninger på trailervægt for el-udgaverne.

13/9 2024
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til