Ny Kangoo er en stille revolution

Ny Kangoo er en stille revolution

Ny Kangoo har masser af udstyr og personlige valg, der kan blive skelsættende på markedet for varebiler

Af Jørli Petersen

De andre bilfabrikker er tvunget til at følge med, for Kangoo i nyeste udgave fås med og uden B- eller midterstolpe, både i høje og i venstre side. Alt afhængig af det personlige valg, og det antal skydedøre man vælger til sin varebil.

Resten af ny Kangoo er mere evolution. Hele motorprogrammet er i første fase særdeles bekendt. Motoren er fra start den velkendte 1,5 diesel med effekt fra 95 til 130 HK, Kangoo fås selvfølgelig med 6-trins manuel gearkasse, men også med automatgear af typen dobbeltkobling (7-trins), og kort tid efter introduktion af Kangoo diesel, følger Kangoo Z.E., der er den elektriske Kangoo, som kommer i ny og voldsomt forbedret udgave med en rækkevidde op til 270 km fra en batteripakke på 43 kWh.

Den omvendte Van

I mange år har varebilen været en skrabet udgave af en personbil. Sådan opfatter vi ikke ny Kangoo efter det første korte kik. Mængden af sikkerhedsudstyr er det vi kender fra personbiler, der er faktisk en solid bunke udstyr i ny Kangoo, bilens udstyr og den komfort man får rundt om førerpladsen, er stort set det man kan forvente i en Kangoo som personbil, det er blot omgivelserne, der er udnævnt til varebil, og mens det første køreindtryk fandt sted uden anmærkninger, kan vi ikke sige det samme om det praktiske rundt om Kangoo.

Mangel på en midterstolpe skaber helt nye muligheder for alt det praktiske. Vi har set komplette hyldesystemer, der køres helt ud af bilen, det er muligt at læsse større mængde af ganske lange genstande fra siden, hele læssefunktionen er gjort meget lettere, og mens den første Kangoo uden midterstolpe i Danmark er den traditionelle Kangoo, er der mere spændende i vente.

Ny Kangoo kommer også i lang udgave med en akselafstand på 310 cm. Det er næsten 40 cm større akselafstand, end den bil vi har kørt, og med større afstand mellem for- og baghjul, vokser skydedøren i Kangoo, og det er i denne version, vi vil se den helt store forandring.

Fra at være umanerligt smart og praktisk i den bil vi har kørt, bliver det en helt anden type varebil, når varerummet vokser som det gør, men den nye Kangoo er mere end blot en bil med mulighed for manglende midterstolpe.

Indbygget i døren

Den nye Kangoo er også en varebil med ”indvendig” tagbagagebærer som mulighed. I Kangoo kan man smide en pæn bunke lange genstande op i et tagrum, samtidig med man stadig kan have den lange stige liggende på klassiske tagbøjler.

Styrken i ny Kangoo er flyttet fra den faste midterstolpe til en profil indbygget i fordøren. Selve dørkarmen er lidt tykkere end en vanlig dørramme, men ikke så meget at man bemærker det, før man begynder at se grundigt efter.

Når man sætter sig i passagersædet, skal man lære at spænde sikkerhedsselen på samme måde, som man gør i førersiden. Øverste beslag til selen sidder midt i bilen omkring det sted, hvor den faste adskillelse bag førersædet skifter til et svingbart gitter, som er en del af den pakkeløsning, der gør ny Kangoo så praktisk, som den reelt er.

Og så må vi ikke glemme prisen på ny Kangoo, der som nævnt kommer med een motor i tre udgaver, med og uden automatgear og med en såkaldt teknopakke, der er fyldt godt op med mange praktiske detaljer, som både letter hverdagen og gør bilen mere sikker.

Teknopakken er sat til en merpris på 3000 kr, men nu kommer vi til det måske mest forbløffende.

Fra den billigste til den dyreste Kangoo, er der kun en prishop lige omkring de 10.000 kr.

Absolut billigste Kangoo med mindste motor, det mindste udstyr, manuelt gear og traditionel B-stolpe koster 167.000 kr før moms.

Dyreste Kangoo med 130 HK, automatgear, fuldt udstyr og topudstyr koster 178.000 kr før moms, så meldingen fra den danske præsentation af ny Kangoo må være, at man skal have sit hoved undersøgt, hvis man bare så meget som overvejer at købe alt andet end den dyreste version.

Vi har ikke priser på den kommende lange Kangoo, ligesom vi ikke kan sige noget om prisen på den nye Kangoo Z.E., og så kan vi ikke komme hele vejen rundt om det nye modelprogram uden at nævne, at denne Kangoo også kommer som brintbil, men denne udgave ligger lidt ude i fremtiden. Lige nu ligner det fuldt elektrisk Kangoo i 2022, mens brintudgaven følger i 2023. Kangoo bliver Renault brintbil nummer tre.

6/8 2021
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
  • Størrelsen har betydning

    Størrelsen har betydning

    biler-til-byggebranchen ›Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad