Pengepungen kan ikke se forskel på el og diesel Prisnedsættelsen gælder ikke kun for ny Master. Det er alle elektriske varebiler fra Renault, der har fået nye, lavere priser.

Pengepungen kan ikke se forskel på el og diesel

Selv sælgerne på Europas største elbilmesse i Bella Center blev taget med bukserne nede over, at det nu er blevet ligeså billigt (eller dyrt) at købe en elslæde som en, der kører på diesel

Af Jørli Petersen

Det var en markant bombe der sprang på den morgen, hvor udstillingen for el-biler har taget sin begyndelse i Bella Center.

Før dørene blev åbnet i Bella Center ved Europas største elbilmesse, tikkede der en kort meddelelse ind fra Renault, som ganske kort har udløst den panik, som i løbet af de næste timer bredte sig over den erhvervsdel, der indleder fire dage med ellerter i alle størrelser.

Den nye Renault Master har fået nye priser, og det er mest Master der skal sole sig i nyheden.

Meddelelsen gælder for alle elektriske varebiler fra Renault, så netop nu bliver der gjort alt for at få rettet priser på samtlige elektriske varebiler i Danmark, for Renault vil fra og med nu sælge el-biler til samme pris, som de indtil nu har taget for den tilsvarende varebil med dieselmotor og automatgear.

Nyheden var så varm, at den afdeling af Renault, der hedder Renault lastbiler, der også sælger store varebiler, ikke havde hørt, at man godt kan sænke prisen på deres fine nye el-Master med mere end 70.000 kr.

Helt ærligt så de noget mistroiske ud på standen for Renault lastbiler, men til sidst gik det op for dem, at der var sket noget af meget stor betydning.

Den praktiske betydning er bemærkelsesværdig. Ny Master med rækkevidde på 460 WLTP-kilometer, falder med 73.000 kr. minus en flad tier, og det er da en prisreduktion, der er til at tage at føle på.

Lidt længere op ad dagen kom det fulde udspil til syne.

Det er ikke kun ny Master, der er faldet i pris. Det er samtlige varebiler fra Renault, så både Trafic og Kangoo i elektriske versioner er nu faldet i pris, så de er direkte sammenlignelige med samme bil med dieselmotor med automatgear.

Den skelsættende nyhed betyder, at det ikke længere er en større økonomisk udskrivning af vælge el- frem for diesel.

Det betyder også, at de bilmærker, der benytter biludstillingen i Bella Center til at vise nyt, allerede skal have trykt nye prislister, hvis de i det hele taget vil sælge el-biler, for konkurrencen på bilmarkedet er knivskarp.

Hvis man er 50- eller 75.000 kr. for dyr, er det slut med at sælge biler.

Vi ser frem til at følge salget af varebiler de kommende måneder, og vi vil i særdeleshed holde øje med Renault, der har startet den nye Tesla-lavine for varebiler.

15/11 2024
  • 305.000 kroner i bøde til vognmand

    305.000 kroner i bøde til vognmand

    biler-til-byggebranchen ›Politirapporten
  • Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    Ny ellert fra Hyundai skubber til grænserne

    biler-til-byggebranchen ›Når Hyundai Staria Cargo melder sin ankomst, vil den med det samme blive førende på det danske marked. Den er teknisk avanceret og har godt med motorkraft, og prisen er lige på trapperne
  • Kia med stor – og overraskende – opgradering

    Kia med stor – og overraskende – opgradering

    biler-til-byggebranchen ›PV7 er ikke meget andet end en større udgave af PV5, men det skal man bestemt heller ikke kimse af. Den 3500 kg tunge krabat kommer dog næppe til Danmark foreløbig
  • Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    Skør pris på Kias første varebil på dansk jord i lang tid

    biler-til-byggebranchen ›Kia PV5 er en ægte kantet ladbil med flotte 1000 kilo nyttelast, men slutprisen inklusive moms virker grebet ud af luften
  • Drop registreringsafgiften på elbiler

    Drop registreringsafgiften på elbiler

    biler-til-byggebranchen ›Der er nu registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. TEKNIQ opfordrer regeringen til at droppe de påtænkte stigninger i el-bilafgifterne
  • Diesel is King

    Diesel is King

    biler-til-byggebranchen ›Det er svært at se, hvem der skal begejstres over Toyota Hilux på el – især når originalen på diesel er så markant bedre en bil. For selvom man måske ikke skulle tro det, er der tale om to vidt forskellige biler
  • De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    De må tage sig til hovedet hos Volkswagen

    biler-til-byggebranchen ›Ford sidder solidt på markedet for varebiler med tre ton totalvægt, og nu sender man en billigere kinesisk konkurrent på markedet. Er Ford begyndt at save i den gren, man selv sidder på?
  • Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    Er du opmærksom på de nye regler for totalvægt?

    biler-til-byggebranchen ›Siden 1. juli har samme regler gjaldt for varebiler med en totalvægt over 2,5 ton, som gælder for lastbiler, og det forsøger Iveco at omstille sig til