Projektkontor til førerløse S-tog i Vinge

Projektkontor til førerløse S-tog i Vinge

I projekt- og byggefasen, der forventes afsluttet i 2031, skal projektkontoret holde til i nyopførte, præfabrikerede moduler fra Concept Living

Der er fuld gang i udviklingen af byen Vinge, hvor DSB forventer at etablere et helt nyt togværksted til fremtidens førerløse S-tog i Frederikssund Kommune, når den nødvendige lokalplan og myndighedsbehandling er faldet på plads.

I projekt- og byggefasen, der forventes afsluttet i 2031, skal projektkontoret holde til i nyopførte, præfabrikerede moduler fra Concept Living by abc i midtjyske Engesvang. De træbaserede moduler er opført på skruefundamenter og er bygget, så de både kan udvides og flyttes efter behov. '

Et af Danmarks største byudviklingsprojekter, byen Vinge i Frederikssund Kommune, skal på sigt være hjem for mellem 10.000 og 20.000 indbyggere.

Byens erhvervsområde skal desuden rumme et helt nyt værkstedsareal på omkring 25.000 kvadratmeter til DSB’s fremtidige førerløse S-tog.

Opførelsen af værkstedsfaciliteterne kræver naturligvis en hel del planlægning, og selve byggefasen forventes afsluttet i 2031 – i perioden frem til da kommer projektgruppen til at sidde i helt nye kontorfaciliteter opført som præfabrikeret modulbyggeri.

- Med så omfattende et byggeprojekt har det ualmindelig stor værdi for det daglige samarbejde, at projektgruppen fysisk kan være til stede tæt på byggepladsen helt fra start.

Vi kommer til at arbejde tæt sammen på tværs af bygherre, leverandører og rådgivere, og det har derfor været en klar prioritering fra vores side at etablere ordentlige og fælles kontorfaciliteter, siger Betina Søreide Lose, afdelingsleder, Byggeri Øst, hos DSB, og fortsætter:

- Vi har lagt stor vægt på funktionaliteten i bygningerne, som blandt andet indeholder et storrumskontor og mødelokaler. Det stiller krav til indretning og akustikløsninger, så støjen minimeres. Vi er meget tilfredse med resultatet. Både lyd, lys og indretningen er velfungerende og matcher vores behov.

De nye kontorfaciliteter har plads til omkring 40 personer og kan på længere sigt udvides til at kunne rumme omkring 60 personer i alt.

- Det har været vigtigt for os, at byggeriet var fleksibelt, så det allerede fra starten er opført med mulighed for udvidelse. Hele vejen igennem har Concept Living været fleksible og løsningsorienterede. I det lys er vi meget tilfredse med det færdige resultat, fortæller Betina Søreide Lose.

Det er den midtjyske modulproducent Concept Living, søstervirksomhed til ABC Pavilloner, som står bag kontorfaciliteterne, der er fordelt på 14 moduler og i alt 742 kvadratmeter. Concept Living er totalentreprenør på opgaven, som er designet og bygget fleksibelt.

- Fra kontraktindgåelse til de færdige moduler i Vinge er der gået knap fem måneder, hvilket er temmelig hurtigt for både projekttype og kompleksitet. Modulerne i træ er opført efter princippet om design for adskillelse, så de senere kan enten flyttes eller ændres, hvis nye behov opstår.

Foruden trækonstruktionen bidrager luft-til-vand-varmepumper og solceller til en øget energieffektivitet. De er desuden opført på skruefundamenter, som letter en eventuel senere flytning og samtidig sparer store mængder beton, forklarer Tobias Wilms, projektleder hos Concept Living.

Vinge udbygges gradvist over de næste 25-30 år, og med visionen om at bygge den perfekte by fra bunden med fokus på bæredygtighed, enkelthed, nærvær, natur og byliv er der stor opmærksomhed på, hvordan nye bygninger i området tager sig ud.

Det gælder også bygningerne til DSB’s projektkontor. Derfor har der – udover funktionaliteten – også været krav til modulbyggeriets æstetiske udtryk.

-kis

 

10/9 2025
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige