Renoveringer skal dyrke minderne Sala Beckett teatret er åben for studerende og professorer i løbet af dagen og har forestillinger om aftenen.

Renoveringer skal dyrke minderne

- Når vi renoverer må vi ikke gøre for meget rent, så forsvinder minderne og historierne, der definerer os som mennesker, lyder det fra den spanske stjernearkitekt Ricardo Flores, som kan opleves på Building Green i Aarhus

Samfund - Arkitektur

Over halvdelen af vores bygninger skal renoveres frem mod 2050. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse. Og i Danmark handler mange renoveringsprojekter om at skabe en ny identitet med nye materialer og ny arkitektur. Men i Spanien har arkitekten Ricardo Flores succes med at gå en helt anden vej.

Her sætter det gamle retningen for det nye. Det har givet hans tegnestue Flores & Prats international opmærksomhed.

- Vi gør ikke hovedrent. Vi lader så meget stå som vi kan, så den gamle bygning kommer til udtryk og bringer minderne frem. Jeg vil gerne skabe arkitektur, der bringer minderne frem og tager dig tilbage til din barndom og din mormors kødgryder. På den måde bevarer vi historien om vores samfund. Hvordan vi kom til, hvor vi er i dag, lyder det fra Ricardo Flores.

Minderne består i det nye
Tegnestuen Flores & Prats har for nylig omdannet en gammel arbejderforenings lokaler i Barcelona til et poetisk teater kaldet Sala Beckett. Stedet er åben for studerende og professorer i løbet af dagen og har forestillinger om aftenen.

Bygningen var i en meget slem forfatning, da renoveringen begyndte, men i stedet for at rense fuldstændig ned og begynde forfra, besluttede Ricardo Flores og Eva Prat sig for at bygge videre på minderne i bygningen. På den måde blev teateret også en hyldest til det gamle arbejderkvarter.

- Vi kommer ikke med et stort ego. Vi tror på, at det bedste resultat kommer fra en dialog mellem bygning, arkitekt og bygherre. Ingen af de tre instanser må få for stor indflydelse. Det handler om at skabe en balance og give fortiden plads til at eksistere i nutiden, siger Ricardo Flores.

-Det handler om at skabe en balance og give fortiden plads til at eksistere i nutiden, siger Ricardo Flores.

Fortiden er bæredygtig i nutiden
Fortidens plads i nutiden er da også et af temaerne på Building Green i Aarhus, hvor brug og smid væk kulturen er til heftig debat. Kan vi med fordel genoplive gamle traditioner for at få en mere bæredygtig arkitektur? For Ricardo Flores er der ingen tvivl om, at vi har meget at lære fra generationerne før os:

- Jeg kan godt lide den intuitive bæredygtighed i ældre byggeri, hvor brugerne har kontrollen fremfor et ventilationsanlæg. I gamle dage gik man ikke over åen efter vand. Du brugte ikke materialer langvejs fra, men lokale materialer der var tilgængelige i nærheden af byggepladsen. Sådanne dyder prøver vi at genoplive. Vi arbejder ikke med importerede materialer. Det kræver mere arbejdskraft, men det giver så meget mere mening både kulturelt og miljømæssigt, slutter Ricardo Flores.

Ricardo Flores kan opleves på Building Green d. 26. marts kl. 13.20 med foredraget The Discipline of the Existing.

-jhn


5/3 2020
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger