Roskilde Badet lukker delvist nedDet nye bassin i Roskilde Badet lukker ned i december

Roskilde Badet lukker delvist ned

1-års gennemgang af svømmehal afdækker forhold, som skal udbedres. Derfor lukkes det nye 50 meter bassin, aktivitetsbassinet og terapibassinet i en kortere periode

- En 1-års gennemgang af et byggeri er netop det tidspunkt, hvor vi som bygherre har en mulighed for at få udbedret forhold på garantien, siger vicekommunaldirektør Martin Lindgreen fra Roskilde.

Kommunen har valgt at få det hele ordnet samtidig, så generne for brugerne bliver koncentreret til en kort periode.

- Hvis noget af arbejdet er klar hurtigere, end entreprenøren forventer, så åbner de dele selvfølgelig med det samme, siger vicekommunaldirektør Martin Lindgreen.

Han påpeger, at mens aktivitetsbassinet og terapibassinet åbner igen mellem jul og nytår, vil 50 m basinnet først være klar igen midt i januar. Det gamle 25 m. bassin og varmtvandsbassin er åbent, ligesom saunaer, ir-sauna og dampbad stort set vil være åbent hele tiden.

- Siden den nye svømmehal åbnede i juni 2021, har den været rigtig flot besøgt. Der er i perioden solgt godt 63.000 enkeltbilletter + klippekort og sæsonkort. Desuden er der ca. 1.800 foreningsbrugere og 800 folkeskoleelever om ugen, fortæller han og forklarer, at man i forbindelse med alle byggerier laver en 1-års og en 5-års gennemgang, hvor byggeriet gennemgås for fejl. Disse fejl har entreprenøren ret og pligt til at udbedre.

På Roskildebadet er der konstateret forhold, der hver især ikke kræver en akut nedlukning af Roskildebadet. Men med det samlede billede af reparationer, der kræver delvis nedlukning, er det hensigtsmæssigt at udføre reparationerne på én gang.

Grunden til at de udføres nu, er at det er 1 år siden, at betonarbejderne blev afleveret af entreprenøren. Udbedringen af fejl udføres af entreprenøren uden udgift for kommunen.

Hvad skal der ordnes?
I 50 m. bassinet er det ”udligningstanken”, der skal tømmes og have en coating. Coatingen har en tørretid på 13 dage, og herefter skal vandprøver afgøre, om alt er ok. Udligningstanken er der, hvor overskydende vand løber hen, når der er mange i bassinet. Bassinet er sat til at åbne igen den 13. januar, hvor resultaterne af vandprøverne forventes klar.

I aktivitetsbassinet og terapibassinet har man ved 1-års gennemgangen konstateret, at en varmeveksler og nogle rør skal skiftes. Det betyder, at alt vandet skal ud og fyldes på igen med efterfølgende vandprøver. Bassinerne vil ifølge planen være klar til brug lige før nytår.

I saunaområdet er det mindre ting, som f.eks fuger, der skal skiftes. Det kan betyde, at der lukkes i nogle kortere perioder.

Da der stadig vil være mulighed for at svømme, benytte varmtvandsbassin og wellnessfaciliteter, vil der ikke være en delvis refusion af månedskort eller billetpriser i perioden, hvor arbejdet pågår, siger Martin Lindgreen afslutningsvis.

-pf

24/11 2021
  • Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

    Byggeskadeforsikring synger på sidste vers

    politik ›Boligminister Jacob Mark (SF) præsenterede onsdag et forslag, der lægger op til at udfase Byggeskadeforsikringen fra 1. januar 2027. En arbejdsgruppe skal vurdere behovet for forbrugerbeskyttelse ved nybyggeri
  • Krav om højhastighedsinternet i nye bygninger

    Krav om højhastighedsinternet i nye bygninger

    tilbygning ›Alle nyopførte bygninger, der er ansøgt om byggetilladelse til efter nytår 2016, skal være udstyret med højhastighedsforberedt, bygningsintern, fysisk infrastruktur. Flerfamiliehuse har desuden skullet udstyres med adgangspunkt
  • Der skal bygges flere ejerboliger i de store byer

    Der skal bygges flere ejerboliger i de store byer

    tilbygning ›Ifølge boligminister Jacob Mark (SF) vil regeringen skabe muligheder for, at flere danskere kan flytte ind i ejerboliger
  • Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    Forsikring dækker ikke ved indbrud i nøgleboks

    entreprenoer ›Billige nøglebokse med kodehjul er stadig udbredte på byggepladser og hos virksomheder. Men den billige løsning kan koste dyrt, for forsikringsselskaberne har strammet kravene
  • Risiko for overophedning i nybyggeri skal vurderes

    Risiko for overophedning i nybyggeri skal vurderes

    tilbygning ›Der er igangsat en ekstern analyse af, hvordan forskellige vejrdata og beregningsmetoder kan anvendes til at vurdere risikoen for overophedning
  • Migrantarbejdere bliver udnyttet og snydt

    Migrantarbejdere bliver udnyttet og snydt

    politik ›Beskæftigelsesministeren peger på, at der med blandt andet entreprenørstop og id-kort er indført redskaber, der kan bekæmpe social dumping
  • - Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

    - Jeg fryder mig over murværket, hver gang jeg kommer forbi

    tilbygning ›Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere
  • Bygningsreglement med færre regler

    Bygningsreglement med færre regler

    politik ›Boligminister Jacob Mark (SF) oplyser i et svar til Mads Fug lede (DD), at reglerne for opførelse af sekundære bygninger – eksempelvis skure og annekser - skal være nemme at forstå og anvende i praksis