Store ting er på vej på havnen i Nykøbing FalsterRealiseringen af et nyt rådhus i Nykøbing Falster rykker tættere på og baner vejen for nye cykel- og gangstier, en grøn park og et område for unge med adgang til vandet. Foto: Guldborgsund Kommune.

Store ting er på vej på havnen i Nykøbing Falster

Den tredje lokalplan for den sydlige del af havnen er nu godkendt, og dermed er byggeriet af et nyt rådhus et skridt nærmere. Derudover er der grønt lys for at etablere nye cykel- og gangstier, en park og et ungeområde med adgang til vandet

Havnen i Nykøbing Falster står over for en historisk transformation.

Over de næste 10-15 år skal den en kilometer lange erhvervshavn, som ligger tæt på bymidten, omdannes til et levende og attraktivt område med adgang til vandet, grønne områder, rekreative faciliteter og nye muligheder for ophold og aktiviteter.

Med udgangspunkt i helhedsplanen for udviklingen af havnen og Lokalplan 223 er visionen at skabe et område, der både rummer moderne erhvervsbyggeri og bevarer havnens historiske karakter.

Det betyder blandt andet, at bygninger som Markedshallen og den gule administrationsbygning bevares, som en del af et kulturmiljø i den sydlige del af havnen.

- Vi står med en enestående mulighed for at skabe en ny bydel, der binder by og vand sammen. Det er vigtigt for os, at udviklingen sker med respekt for havnens historie og samtidig åbner for nye muligheder for aktivitet, kultur og fællesskab.

- Det bliver et område, som både borgere og besøgende vil få stor glæde af, siger borgmester i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen (S).

Den første opgave, der går i gang efter godkendelsen af lokalplan 223 er etableringen af ungeområdet Kajen, som sendes i udbud til entreprenører.

Stedet, som ligger foran Markedshallen, er udviklet af en gruppe unge, der har peget på forskelligt indhold området skal indeholde.

- Kajen skal bindes sammen med både Markedshallen og svømmeområdet, så det fremstår som en samlet helhed. Jeg ser meget frem til, at vi nu kan tage hul på den fase, hvor vi begynder at opbygge og forme de nye byrum.

- Forhåbentlig bliver det allerede til sommer et nyt og attraktivt sted – både for os, der bor her, og for besøgende, siger formand for Erhverv og Udviklingsudvalget, John Brædder (Guldborgsundlisten).

Et af de væsentligste punkter i lokalplanen er etableringen af et kontorbyggeri. Grunden, hvor det planlægges at opføre et nyt rådhus, er udbudt til salg.

Kommunen skal leje sig ind i bygningen og har således ikke udgiften eller risikoen, som er forbundet med opførelsen af kontorbyggeriet.

- På grund af støj fra Sukkerfabrikken og jernbanebroen må der ifølge lovgivningen ikke etableres boliger i det område af havnen. Derfor er det oplagt at skabe mulighed for kontorbyggeri.

- Det gamle rådhus på Parkvej og jobcentret i Dronningensgade er begge bygninger, der står over for gennemgribende lovpligtige renoveringer, og er samtidig for store og dyre i drift, i forhold til hvad der er behov for, fortæller Martin Weis Holm, der er programchef for udviklingen af havnen i Nykøbing Falster.

Området for lokalplanen rummer blandt andet:

Nyt erhvervsbyggeri, som giver mulighed for byggeriet af det nye rådhus
Kondensens Forhave – et rekreativt parkområde
Cykel- og gangstier samt promenade langs kajkanten
Ungeområdet Kajen – Et grønt område med muligheder for at hænge ud og hygge sig samt udendørsaktiviteter på multibanen eller scenen
Klimasikring til kote 2,5 over daglig vande
Parkeringsområde, hvor Ingo ligger i dag
Offentlig anvendelse af Markedshallen til foreninger, kultur og mindre serviceerhverv

-dc

12/9 2025
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige