Tscherning vil hædre cirkulær tankegang med ny pris

Tscherning vil hædre cirkulær tankegang med ny pris

Tscherning lancerer en ny pris: Tscherningprisen. Med prisen ønsker Tscherning at skabe opmærksomhed og anerkendelse til dem, der bidrager til en mere klimavenlig fremtid i og omkring byggeriet

Som noget helt nyt lancerer Tscherning en ny pris: Tscherningprisen. Med prisen ønsker
Tscherning at skabe opmærksomhed og anerkendelse til dem, der bidrager til en mere
klimavenlig fremtid i og omkring byggeriet.

Prisen vil fremover tildeles én gang årligt og ledsages af et legat på 100.000 kroner.

-Vi skal bryde de dårlige vaner og være nysgerrige på udviklingen, som kan gøre vores industri mere klimavenlig, siger Søren Tscherning.

En pris til dem, der tør tænke nyt

-Det er altid svært at være den, der gør noget nyt for første gang, men er der noget, vores
branche har brug for i disse år, så er det nytænkning i forhold til den grønne omstilling.

Derforvil vi gerne støtte dem, der kan, tør og vil rykke ved vores vaner i byggeriet og bidrage til en mere ansvarlig måde at arbejde på, siger Søren Tscherning, adm. direktør i Tscherning A/S.

Tscherning har stiftet prisen for at støtte, hylde og opmuntre dem, der udvikler eller forsker i nye
skæve og kreative løsninger.

Løsninger, der skal bidrage til mere cirkulært byggeri, reducere vores CO2-udledning på byggepladserne og nedbringe vores affalds- og ressourceforbrug i byggeriet.

Bag prisen ligger en række værdier, som allerede har præget Tschernings egne valg med
hovedkvarteret, Tscherninghuset, som blev opført med 89 pct. genbrugs- og genanvendte
materialer, er det et bevidst valg at gå forrest i den cirkulære omstilling af byggebranchen.

I processen omkring opførelsen af Tscherninghuset oplevede Søren Tscherning, hvor
udfordrende det var at få mulighed for at realisere sine ambitioner:

-Der var flere fagfolk i branchen, der fortalte mig, at vores projekt ikke kunne lade sig gøre, at vi f.eks. ikke kunne genbruge betondæk og -vægge. Dén form for rådgivning er jo gift for vores udvikling, for vi rykker os ikke, hvis vi ikke bryder vanens magt og sætter baren højere. For mit eget vedkommende virkede modstanden omvendt - vi skulle nok vise, at man sagtens kan genbruge betondæk.

Prisen skal udfordre vanerne i byggeriet

Men modstanden gjorde mere end det; den plantede også lysten til at lancere Tscherningprisen.

-Jeg er så privilegeret, at jeg både har muligheden for at afprøve mine egne skæve ideer, men
også har mulighed for at støtte andres. Jeg håber, at prisen kan blive en modvægt til dem, der
siger, at ting ikke kan lade sig gøre, og at vi skal fortsætte, som vi plejer.

Prisen skal være en håndi ryggen på dem, der siger - jo, vi både kan og skal gøre det bedre - og som er nysgerrige på at finde ud af hvordan, forklarer Søren Tscherning.

Prisen uddeles første gang i forbindelse med Building Green-messen i København i oktober
2025.

Indstillinger til prisen åbner den 27. august på Tschernings hjemmeside og lukker den 6.
oktober. En jury med eksterne medlemmer vil stå for udvælgelsen af prismodtageren.

Formålet med prisen

• At anerkende og støtte dem, der bidrager til udvikling og fremme af cirkularitet og grøn
omstilling i byggebranchen
• At synliggøre modige og meningsfulde initiativer, som måske ellers risikerer at blive
overset eller aldrig kommer ud over rampen
• At bidrage til branchens samfundsansvar gennem fokus på nye retninger, værdier og
forbilleder, hvor forretning og hensyn til klima, miljø og mennesker kan forenes

Tscherningprisens jury

Tscherning er ikke alene om at arbejde mod en mere klimavenlig bygge- og anlægsbranche – eller
med synspunktet om, at det er værd at hylde dem, der bidrager med noget nyt og anderledes.

Derfor bliver det en kvalificeret jury, bestående af eksterne fagpersoner med forskellige
perspektiver, der sammen med Søren Tscherning skal udvælge prismodtageren. Juryen skal sikre
en bred faglig vurdering og være med til at løfte og udbrede ambitionerne bag prisen.

Juryen består af følgende medlemmer:
- René Brandt, Administrerende direktør, Ikano Bolig
- Lasse Lind, Arkitekt og partner, GXN hos 3XN/GXN
- Thomas Dambo, Kunstner
- Olga Truelsen, Fagleder for cirkulære materialer og transformation, Søren Jensen A/S
- Maria Preilev, Forretningsleder for cirkulær økonomi, Teknologisk Institut
- Søren Tscherning, CEO, Tscherning Gruppen


Fakta om Tscherningprisen


• Uddeles én gang årligt af Tscherning
• Legat på 100.000 DKK
• Tildeles studerende, forskere, virksomheder i og omkring byggebranchen
• Fokus på ressourceansvarlighed, nytænkning og den grønne omstilling
• Indstilling åbner d. 27. august via www.tscherning.dk
• Indstilling slutter d. 6. oktober.
• Prisuddeling på Building Green-messen i oktober

-kis

27/8 2025
  • Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    Der er ikke meget plads at lege med i Nationalbanken

    byggeri ›3D-modeller, scanninger og stærk IKT-styring er afgørende værktøjer i restaureringen af Nationalbanken. Nationalbanken er fredet, og derfor kan løsninger ikke nødvendigvis tilpasses efter moderne krav til eksempelvis indeklima
  • Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    Byggesjusk i lange baner: Vestjysk kommune tvunget til holde entreprenører i kort snor

    byggeri ›Det lokale tømrerfirma Gamborg-Pedersen Byg har fået til opgave at rette op på de omfattende byggefejl, der fulgte med renoveringen af Tim Skole. Efter flere lignende episoder holder Ringkøbing-Skjern Kommune nu ekstra godt øje med entreprenører
  • Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    Seks uddannelsesinstitutioner slås sammen under et tag i Kalundborg

    byggeri ›Sammen med Raundahl & Moesby tager AP Pension første spadestik til et campusbyggeri i Kalundborg, som skal samle seks uddannelsesinstitutioner og skabe moderne rammer for uddannelse, forskning, innovation og samarbejde med erhvervslivet
  • Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    Debat: ID-kort bør gælde alle i byggebranchen

    byggeri ›Den danske model er bygget på tillid, ansvar og aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og skal forsvares, hver gang nogen forsøger at konkurrere ved at se stort på fælles spilleregler, skriver BygTek-journalist Dan Bjerring
  • Nordstern skifter hænder

    Nordstern skifter hænder

    byggeri ›Pemberton Asset Management overtager ejerskabet af Nordstern fra ActivumSG. Ejerskiftet skal skabe et stærkere fundament for Nordsterns langsigtede vækst
  • Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    Ny mand i spidsen for rådgivende ingeniører vil have mere grøn snak på dagsordenen

    byggeri ›Efter 18 år i energisektoren tiltræder Jan Hylleberg som ny administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, med en mission om at bringe rådgivende ingeniørers viden endnu tydeligere ind i den grønne debat
  • Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    Bravida får det tekniske ansvar for stort datacenter i Esbjerg

    byggeri ›Som teknisk partner på opførelsen af Dansk Data Center 1 på Esbjerg Havn vinder Bravida en samlet entreprise inden for el, vvs, ventilation, køling og bygningsautomatik dækker det størstedelen af de tekniske installationer til det nye datacenter
  • 11 kaserner får en overhaling

    11 kaserner får en overhaling

    byggeri ›Råhuset til den første af 31 nye indkvarteringsejendomme til fremtidens danske soldater står nu færdigt på Holstebro Kaserne. Moderniseringen skal skabe tidssvarende rammer for soldater og værnepligtige