Udvalg skal kigge på lovgivning for varebiler

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt sætter fokus på varebiler, der kører godskørsel for fremmed regning, men vil på forhånd have sikkerhed for, at lovændring ikke rammer f.eks. håndværkere

Transport- og bygningsministeren nedsætter nu et udvalg, som skal kigge på indførelse af lovgivning for varebiler, der kører godskørsel for fremmed regning – og især konsekvenserne af sådan en lovgivning.

Ministerens beslutning kommer på baggrund af det vedtagne beslutningsforslag B 165 om, at godskørsel for fremmed regning med varebiler skal omfattes af godskørselsloven.

- Ligesom min forgænger Magnus Heunicke anser jeg det for vigtigt, at vi får lavet en nøje analyse af konsekvenserne af at lave lovgivning på dette område, så vi kan få klarhed over den virkning, som sådan en lovgivning vil have for virksomhederne, siger transport- og bygningsministeren.

Må ikke ramme håndværkere
Især er det vigtigt for ministeren, at udvalget belyser de økonomiske konsekvenser for erhvervet af en ny lovgivning samt sikrer, at det ikke er den forkerte målgruppe der rammes, f.eks. håndværkere. Af samme grund vil Hans Christian Schmidt inddrage repræsentanter fra branchen i udvalget.

- Min forgænger i ministerstolen, Magnus Heunicke, satte meget præcist ord på de bekymringer, som man kan have ved dette beslutningsforslag, da han i en tale til Folketinget om et lignende beslutningsforslag sagde: ”Det vil være vigtigt, at omkostningerne for myndighederne og erhvervet ved tilladelsesordningen står mål med den effekt, som reguleringen har. Det er jo vigtigt, for vi skal ikke indføre unødvendig regulering, som går ud over virksomhedernes økonomi, påpeger Hans Christian Schmidt.

- Jeg deler fuldstændig min socialdemokratiske forgængers synspunkt. Og netop af den grund synes jeg, at vi skal inddrage branchen i udvalgsarbejdet, da en ny lovgivning om varebiler i stil med den, der er beskrevet i beslutningsforslaget, uden tvivl vil have økonomiske konsekvenser for erhvervet, siger ministeren.

Fokus på social dumping
Udvalgsarbejdet skal også have fokus på, om det ønskede formål med B165– at bekæmpe sort arbejde, socialt bedrageri og beskæftigelse af illegal arbejdskraft samt at bidrage positivt til trafiksikkerheden – kan opnås ved den ønskede lovgivning, eller om der skal noget helt andet til.

- Det er meget vigtigt at få belyst, om beslutningsforslaget overhovedet opfylder et af de hovedformål, som forslagsstillerne havde, nemlig at bekæmpe sort arbejde og social bedrageri, siger ministeren.

- Forslagsstillerne fremhæver her i dag problemer med illegal arbejdskraft, sort arbejde og social bedrageri som en bevæggrund for at indføre en tilladelsesordning. Her skal man jo være opmærksom på, at en tilladelsesordning jo netop ikke vil rette op på det problemfelt. Når der er tale om snyd, når der er tale om bedrageri, så er der behov for en helt anden type indsats, som skal komme fra politi og skattemyndigheder, fastslår Hans Christian Schmidt.

Herudover skal udenlandske erfaringer med regulering af varebiler, herunder de EU-retlige aspekter ved at omfatte udenlandske varebiler af en tilladelsesordning, også inddrages i arbejdet. Transport- og Bygningsministeren vil i forbindelse med nedsættelsen af udvalget også udsende et kommissorium for arbejdet.

-cmn

18/10 2016
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
  • Størrelsen har betydning

    Størrelsen har betydning

    biler-til-byggebranchen ›Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
  • Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
  • Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
  • Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    biler-til-byggebranchen ›Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
  • For 800.000 kroner luksusvarebil

    For 800.000 kroner luksusvarebil

    biler-til-byggebranchen ›Man får lov at betale for den nye Mercedes Vito, men det er ikke svært at se hvorfor. Mercedes Vito VLE er spækket med eksklusivt udstyr, stor rækkevidde og intelligent design
  • Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Retten i Nykøbing F. afsagde torsdag dom i en sag, hvor en 31-årig mand fra Hviderusland var tiltalt for medvirken til tyveri og forsøg på tyveri for i alt omkring otte millioner kroner.
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”