Det er let at have ambitioner om bæredygtighed - nu bliver det lettere at tale om
Torsdag udkom et opdateret tillæg til de generelle ydelsesbeskrivelser (YBL18 og YBB19) om bæredygtighed. Tillægget forenkler sprog og indhold og gør det lettere for aftaleparterne at aftale bæredygtighedsydelser præcist
Byggeriets aftalesystem AB/ABR skal sikre forventningsafstemning mellem aftaleparterne, og tilknyttede ydelsesbeskrivelser skal præcisere rådgivningen indhold, omfang og ansvarsfordeling.
Præciseringerne er ikke mindst vigtige, når der er tale om ydelser, der er særlig knyttet til bæredygtigheden i projekterne. Det gælder både overholdelse af konkrete krav og opfyldelse af bygherres ambitioner og ønsker for det konkrete projekt.
Siden 2022, hvor den første udgave af tillægget blev lanceret, har fokus på bl.a. renovering og transformation, klimaforandringer og -tilpasning, genbrug og genanvendelse, biodiversitet og jordflytninger været støt stigende, og ændringer i almen byggepraksis betyder nye udfordringer blandt aftaleparterne.
Det er en god anledning til en bedre programmering og tættere dialog om projekterne og en nøjere gennemgang af de ydelser, der skal sikre at projekterne lever op til fremtidens krav og samfundets forventninger til, at byggeriet leverer sin andel af den grønne omstilling.
- Det er let at have ambitioner om bæredygtighed. Det kræver mere at få dem omsat til konkrete valg i et byggeprojekt. Her skal bygherre og rådgivere tidligt tale om, hvad der skal undersøges, og hvilke muligheder der skal vurderes.
- Det opdaterede tillæg skal gøre den samtale lettere og aftalerne tydeligere. Tillægget kan derfor også ses som et dialogværktøj om bygherrens prioriteter, før kontrakten underskrives," siger Majbritt Juul, chef for bæredygtighed i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.
En brugerundersøgelse viste i 2024, at mange brugere af tillægget til ydelsesbeskrivelserne om bæredygtighed desuden fandt det kompliceret og for omfangsrigt at anvende i praksis og ønskede sig en forenkling, og at tillægget forholder sig til de nyeste tendenser i branchen.
- Bæredygtighedstillægget skal sammen med ydelsesbeskrivelserne operationalisere bæredygtighedsvisionerne i projekterne, og vi har forsøgt at lytte til brugernes ønsker og gjort os umage med at forenkle både indhold og sprogbrug, siger Preben Dahl, chefjurist i Danske Arkitektvirksomheder.
Det er Danske Arkitektvirksomheder, der sammen med Bygherreforeningen og Foreningen af Rådgivende Ingeniører står bag tillægget.
For de tre organisationer har det været vigtigt at inddrage brugerne i revisionen af tillægget. Op mod 30 praktikere og fageksperter fra bygherre- og rådgivervirksomheder har været involveret gennem workshops og høringer.
Det har betydet et nyt syn på rollefordelinger, en skarpere prioritering af de vigtigste emner og formuleringerne af de enkelte ydelser, så de i endnu højere grad afspejler virkeligheden i 2026 og forventningerne til de kommende ændringer i bygningsreglementet, som er under udformning frem mod 2029.
- Vi kan selvfølgelig ikke forudse alle EU-krav og nationale regelændringer, men alt hvad der er sket siden 2022 – og hvad der ligger i pipelinen – har vi skullet forholde os til, og på den baggrund blive skarpere på, hvad parterne aftaler i projekterne fremover, siger Graves Simonsen, der har repræsenteret Bygherreforeningen i revisionen af tillægget.
Udover at bidrage til klarere aftalegrundlag lægger de tre organisationer bag tillægget vægt på, at præciseringer af ydelserne også giver anledning til et eftersyn af kompetencerne i virksomhederne og det fælles sprog på tværs af værdikæden.
Tillægget erstatter bæredygtighedstillægget fra 2022 til YBL18 og YBB19. Nina Koch-Ørvad, viceprogramdirektør i Værdibyg, har været pennefører på tillægget, der er finansieret af branchen selv med væsentlig støtte fra Realdania.
Tillægget om bæredygtighedsydelser kan hentes på organisationernes hjemmesider - Blandt andet her.