Nyt planlægningsværktøj skærer op til fire uger af tidsplanenTactplan er et værktøj til lokationsbaseret planlægning, som Dansk Boligbyg tester på udvalgte af virksomhedens mere end 50 igangværende bolig- og institutionsbyggerier.

Nyt planlægningsværktøj skærer op til fire uger af tidsplanen

Dansk Boligbyg har gennem de seneste år digitaliseret sine arbejdsgange og administrationen omkring byggeprojekterne. Lige nu tages nye skridt til at digitalisere selve byggestyringen – bl.a. med et effektivt, nyt planlægningsværktøj

Tactplan er et værktøj til lokationsbaseret planlægning, som Dansk Boligbyg tester på udvalgte af virksomhedens mere end 50 igangværende bolig- og institutionsbyggerier.

- Testen er forløbet rigtig godt. Vi kan se potentialet for vores byggeprocesser, fordi programmet bygger på en metode, som projektlederne kender i forvejen, siger Bjarke Apollo, som er digitaliseringsansvarlig i Dansk Boligbyg. Han uddyber:

- For de fleste er Tactplan meget let at komme i gang med at bruge, og det er vigtigt for os, at digitale værktøjer er lette at implementere. Medarbejdere vil endda opleve, at de får større frihed i planlægningsprocessen med mere ansvar og større selvbestemmelse.

Dansk Boligbyg ønsker med testen af lokationsbaseret planlægning at finde frem til en digital overbygning til Gantt-modellen, som bruges i alle byggeprocesser i dag. Og siden sommeren 2022 har Dansk Boligbyg testet et planlægningsværktøj fra Exigo, som på sigt kan gøre byggeprocessen mere smidig for virksomhedens projekt- og byggeledere. Systemet kan bl.a. give præcise beskeder til underentreprenørerne og bruges i kommunikationen med rådgivere og bygherrer.

Værktøj til at overskue komplekse byggerier
Hvem kan gennemskue, om en maler på tredje sal går i vejen for elektrikeren? Kan køkkenet monteres samme dag, som gulvet er blevet lagt? Hvordan skaffer man et par ugers buffer til at undgå forsinkelser? Og hvordan giver man en murer en enkel briefing om, hvor og i hvilken rækkefølge han skal udføre opgaverne i de kommende tre uger?

Når byggerier er komplekse, bliver det hurtigt sværere at overskue de enkelte opgaver i projektet, og spørgsmålene er hverdagskost for Dansk Boligbygs projekt- og byggeledere. På de fleste byggepladser løses udfordringerne, efterhånden som de dukker op med Gantt-planen.

- Tactplan arbejder smidigt sammen med Gantt-metoden, hvorfor værktøjet er let at forstå. Selvom layout og farver kan variere fra andre planlægningsværktøjer, vil funktionerne være kendte. Derfor kan mine kolleger komme i gang med at bruge værktøjet efter en times introduktion. En af gevinsterne er, at de kan blive mere forudseende, siger Bjarke Apollo.

Ekstra dimission forebygger sammenstød i fag og opgaver
Dansk Boligbyg har bl.a. testet Tactplan i byggeriet af det bæredygtige bofællesskab Plushusene i Lisbjerg. Byggepladsens feedback gør det tydeligt for Bjarke Apollo, at værktøjet har stort potentiale. Tactplan har, i modsætning til traditionel planlægning, en ekstra dimension, nemlig lokationer. Bliver den funktion brugt rigtig, er der meget at spare i byggeprocessen:

- Når vores byggestyringsteam kan arbejde med lokationer, er det meget lettere at få overblik over de konflikter og potentialer, der er i planlægningen. I en lineær model som Gantt kan det være svært at se, om en opgave i eksempelvis lejlighed 3 på etage 4 er i konflikt med et arbejde i lejligheden ved siden af eller etagen nedenunder. I Tactplan er det enkelt at overskue, fordi grænsefladerne bliver vist grafisk. Det giver nogle fordele i byggeprocessen, siger Bjarke Apollo.

To til fire uger af tidsplanen
Dansk Boligbygs test af Tactplan viser, at byggeprocessen kan effektiviseres med to til fire uger. Dermed bliver det muligt at aflevere byggeriet før planlagt, at håndtere uforudset udfordringer inden for den oprindelige tidsplan eller have bedre tid til at udbedre mangler.

- Ydermere giver Tactplan også bedre muligheder for, at vi i planlægningsfasen får øje på konflikter, så de løses, før vi går i gang, og på den måde undgår vi overraskelser og forsinkelser. Dialogen med underentreprenørerne bliver også forenklet, fordi vi kan give dem en meget tydelig tidsplan over deres opgaver, forklarer Bjarke Apollo.

Dialogen med Exigo har stået på i knap to år, og test-forløbet startede i sommeren 2022, hvor Dansk Boligbyg fik adgang til en tidlig version af værktøjet, som stadig var under udvikling. Derfor har Dansk Boligbyg haft mulighed for at præge udviklingen, så det færdige digitale værktøj passer til den daglige brug på byggepladsen.

- Vi vil gerne være med til at præge digitaliseringen i byggebranchen. Samtidig er vi meget omhyggelige med at vælge, hvilke digitale værktøjer vi bruger ressourcer på. De skal have potentialet til at give langsigtet værdi for os. Ved at være relevante for byggeprocessen, og ved at være så enkle som mulige at bruge i praksis, siger Bjarke Apollo.

Frem mod sommeren 2023 fortsætter Bjarke Apollo og Dansk Boligbyg med at teste Tactplan i Lisbjerg-projektets anden fase, og man har ligeledes introduceret værktøjet til byggeprojekter i Slagelse og Viborg.

-dc

15/5 2023
  • Kan kontorbygninger fange CO2?

    Kan kontorbygninger fange CO2?

    byggeri ›En del af fremtidens CO2-fangst kan gemme sig i en teknologi, som allerede er installeret i bygningerne. Det er afsættet for et nyt demonstrationsprojekt i Aarhus, hvor verdens første kontor-anlæg for CO2-fangst sættes i drift
  • Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
  • Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    Renovering uden store armbevægelser vinder Renoverprisen 2026

    byggeri ›Renoveringen af den almene boligbebyggelse Højstrupparken i Odense løber med Renoverprisen, mens Specialprisen går til Helnæs Mølle – en transformation fra funktionstømt mølle til levende samlingspunkt
  • Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    Kolding vil etablere nyt kvarter og promenade ved åen

    byggeri ›Riberdyb og Holmsminde i Kolding skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg
  • Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    Plejeboliger i Galten skal afspejle det liv, beboerne kommer fra

    byggeri ›Vinderen af udbuddet af 60 plejeboliger og et fællesskabshus for hele lokalområdet er nu fundet. Byggeriet er på godt 7300 kvadratmeter og etableres i hjertet af Galten
  • Tossede barrierer for solceller fjernes

    Tossede barrierer for solceller fjernes

    politik ›Folketinget har vedtaget en ny lovgivning, der fjerner væsentlige forhindringer for kommuner og regioner, der vil etablere solceller på offentlige bygninger.
  • Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    Lov om udenlandsk arbejdskraft med ført 3F-hånd

    politik ›Folketinget vedtog fredag den overenskomstbaserede beløbsordning for udenlandsk arbejdskraft, også kaldet ”certificeringsordningen”. Krifa advarer om, at ordningen træder demokratiske rettigheder under fode
  • København vil blæse EU-klimamål af banen

    København vil blæse EU-klimamål af banen

    byggeri ›Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO2-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes