Aktuelle nyheder om byggebranchen - PCB & Miljøgifte

Inviterer til åbent hus i ny nedbrydningsafdelingKingos nyetablerede nedbrydningsafdeling og jordrens- og recyclingplads holder til på Lundeborgvej 12 i Aalborg Øst.

Inviterer til åbent hus i ny nedbrydningsafdeling

Kingo har kontinuerligt haft store nedbrydningssager i det Nordjyske. Nu er nedbrydningsafdeling samt modtageplads med jordrens og recycling i Aalborg Øst blevet en realitet

Miljøgodkendelsen, der fulgte med købet af pladsen, som Kingo overtog fra kloakfirmaet NKI 1. januar 2017, betyder, at Kingo i første omgang kan modtage og genanvende sand, olie og slam fra industrien samt håndtere brokker, sten og jord.

Kingos jordrens- og recyclingafdeling ledes af Leif Andersen, som er tidligere affaldschef hos NKI, og nedbrydningsafdelingen ledes af Klavs Bo Kamp, som har over ti års erfaring med nedbrydning hos Kingo.

Leif Andersen (tv.) og Klavs Bo Kamp ser frem til at byde velkommen i Kingos nye nedbrydningsafdeling.

Kom og kig
I anledning af den nyetablerede nedbrydningsafdeling og jordrens- og recyclingplads, inviteres alle samarbejdspartnere til åbent hus torsdag den 31. august fra kl. 13:00 til 15:00 på adressen Lundeborgvej 12, 9220 Aalborg Øst.

Der vil blive serveret hotdogs og kolde fadøl i pølsevognen på pladsen.

Både Klavs Bo Kamp og Leif Andersen glæder sig til at vise Kingos nye afdeling på Lundeborgvej frem og håber, at rigtig mange vil kigge forbi til en kold fadøl og en hotdog.

-los


Læs mere om PCB & Miljøgifte

17/8 2017

Mest læste


Seneste nyheder