Nodo Arkitekter med bedste resultat nogensinde

Nodo Arkitekter med bedste resultat nogensinde

I løbet af året har Nodo Arkitekter været involveret i 230 projekter over stort set hele Danmark – fra private boliger til erhverv og fra etageboliger til by- og landskabsudvikling

Med en bred landsdækkende projektportefølje afslutter Nodo Arkitekter 2025 som sit bedste år til dato. Resultatet lander på 3,1 millioner kroner før skat, oplyser arkitektfirmaet.

Fremgangen kan blandt andet tilskrives flere større boligprojekter, øget efterspørgsel på rådgivning i forbindelse med nye lovkrav samt en fortsat stærk position inden for privat boligbyggeri.

I løbet af året har Nodo Arkitekter været involveret i 230 projekter over stort set hele Danmark – fra private boliger til erhverv og fra etageboliger til by- og landskabsudvikling.

-Vi er selvfølgelig stolte af den vækst, vi har opnået det seneste år. Vores grundlæggende tilgang hos Nodo er at tegne indefra og ud med afsæt i de mennesker, der rent faktisk skal have deres hverdag i bygningerne – naturligvis med blik for både æstetik og kontekst. Og det er skønt at se, at det også er det, der er behov for,” lyder det fra partner Arne Nielsen.

Rækkehusprojekter, byudvikling og nye krav driver væksten

En væsentlig del af årets fremgang kan tilskrives flere større rækkehusprojekter, som ligger i naturlig forlængelse af tegnestuens arbejde med områdeudvikling og boligarkitektur. 

Samtidig har nye krav i bygningsreglementet, herunder krav til livscyklusvurderinger, skabt øget efterspørgsel på rådgivning, ligesom kommuneplanarbejder har givet flere opgaver i de tidlige faser.

Samtidig har Nodo Arkitekter gennem en årrække været stærkt repræsenteret i villasegmentet, hvor tegnestuen arbejder med både nybyggeri og ombygninger for private bygherrer over hele landet. Villaopgaverne udgør fortsat en vigtig del af porteføljen og bidrager til tegnestuens brede faglige fundament.

Styrket ledelse med ny partner

Året markerer desuden en vigtig organisatorisk milepæl. Med Stephen Sommers indtræden som fuldgyldig partner består ledelsen nu af Louise Balle Rosbjerg, Torben Bonne Jensen, Arne Nielsen og Stephen Sommer. Sammen udgør de et ledelsesteam, der kombinerer mange års erfaring med nye perspektiver og energi.

-Med Stephen i partnerkredsen står vi endnu stærkere som ledelsesteam. Det giver os et solidt fundament for fortsat udvikling og for at drive tegnestuen videre i et tempo, der matcher den efterspørgsel, vi oplever, siger Arne Nielsen.

Nodo Arkitekter går således ind i 2026 med fokus på fortsat faglig og geografisk udvikling. Ambitionen er at sætte arkitektoniske aftryk endnu flere steder i Danmark med et vedvarende fokus på menneskerne, stedet og hverdagen.

Om Nodo Arkitekter

Nodo Arkitekter er en arkitektvirksomhed med base i Aarhus, grundlagt i 2010. Tegnestuen beskæftiger i dag cirka 20 medarbejdere, bestående af arkitekter, bygningskonstruktører og øvrige specialister, og arbejder med projekter i hele Danmark. 

-kis

18/1 2026
  • Projektkonkurrencen 2.0 tager højde for nutidens udfordringer

    Projektkonkurrencen 2.0 tager højde for nutidens udfordringer

    arkitektur ›Danske Arkitektvirksomheder og Arkitektforeningen lancerer med støtte fra Dreyers Fond en vejledning til ‘Projektkonkurrencen version 2.0’. Den skal hjælpe bygge- og anlægssektoren til at træffe optimale valg i grønne dilemmaer
  • Lyset i Lighthouse - Aarhus Øje er mere end blot lys

    Lyset i Lighthouse - Aarhus Øje er mere end blot lys

    arkitektur ›Den Danske Lyspris skal bidrage til at profilere lysbranchen og Dansk Center for Lys. Årets vinder blev ”Aarhus Øje”
  • Demensvenlig arkitektur betyder noget

    Demensvenlig arkitektur betyder noget

    arkitektur ›Hvordan plejehjem og omsorgsmiljøer designes, har stor betydning for både trivsel, tryghed og arbejdsmiljø. Ny forskning peger på, at arkitektur, materialer og indretning bør tænkes langt tidligere ind i planlægningen af fremtidens ældreboliger
  • Vilhelm Lauritzen Arkitekters direktør forfremmes - her er hans afløser

    Vilhelm Lauritzen Arkitekters direktør forfremmes - her er hans afløser

    arkitektur ›Verka Collective, der ejer Vilhelm Lauritzen Arkitekter, har gjort Frants Nielsen til ny administrerende direktør. Han afløses af Tine Holmboe, der senest har været i Dissing+Weitling
  • Taget skal passe til historien

    Taget skal passe til historien

    arkitektur ›På den barokke herregård Tersløsegård i Dianalund, som Realdania By & Byg for nylig har overtaget, er tegltaget i dårlig stand og skal derfor snart udskiftes
  • Dansk arkitektstue scorer Mipim-hattrick

    Dansk arkitektstue scorer Mipim-hattrick

    arkitektur ›Med fællesskabet som drivkraft kan Werk for tredje år i træk tage hjem fra Frankrig med en Mipim Award
  • NOVA5 bliver en del af RUM

    NOVA5 bliver en del af RUM

    arkitektur ›RUM styrker sin tilstedeværelse på Sjælland med købet af den københavnske tegnestue NOVA5. Med beslutningen samles to fagligt stærke miljøer med en fælles ambition om at levere 100 % dedikeret arkitektrådgivning med mennesket i centrum
  • Arkitekten skal tilbage bag rettet

    Arkitekten skal tilbage bag rettet

    arkitektur ›Nyt arkitekturkollektiv vil tage kampen op mod mastodonterne ved selv at blive en. Ambitionen er at nå 1000 medarbejdere i Europa, og første opkøb i Tyskland er allerede på plads