Daloc
Nordens største kollegie har fået en større makeoverI dag er den 50-år gamle beton patineret. Det gav vinduerne chancen for at skabe et nyt arkitektonisk udtryk.

Nordens største kollegie har fået en større makeover

1024 lejemål på Øresundskollegiet på Amager har igennem tiden været det første hjem for mange studerende. Med sin lange historie opstod der et behov for udskiftning af kollegiets 1600 vinduer og døre

En af de bygninger, der bidrager til Amagers arkitektoniske forskellighed, er Øresundskollegiet.

De 1024 kollegieværelser gør det til Nordens største kollegie. Men med sine 50 år på bagen, er der opstået et behov for fornyelse.

Efter en periode på to år er en større renovering nu færdig, og en af de største poster var udskiftningen af 1600 vinduer og døre.

En renovering som den type kræver grundig forberedelse og research på en lang række områder. I dette tilfælde var gjaldt det dog ikke vinduessystemet.

- Vi tænkte med det samme på et system som Velfac 200 til projektet. Det har en god opbygning, så man sparer en masse bredde i karmen, og øger glasarealet.

- Samtidig har vi haft en dialog med Velfac omkring sprosser – og med dem har vi formået at udtrykke vinduets funktion med dobbelt- og enkeltsprosser inden for rammerne, lyder det fra Thomas Wille-Garvin, partner og arkitekt MAA hos Mole Arkitekter.

Et ønske om mere modernitet
I processen har det været vigtigt for Mole Arkitekter, at man kunne fastholde vindueselementernes stil, men samtidig også nyfortolke kollegiets udtryk.

I den forbindelse peger Thomas Wille-Garvin på, at bygningens alder og ønsket om modernitet åbnede spillepladen for vinduerne.

- For os har det været vigtigt at fastholde den kvadratiske opdeling af vinduet, samtidig med at det resterende udtryk blev nyfortolket. Med hjælp fra Velfac har vi kunnet løse det, lyder det fra Thomas Wille-Garvin, der fortsætter:

- Der var et ønske om noget mere modernitet. Da bygningerne blev opført, var det selvfølgelig i helt ny beton. I dag er den patineret, og har et helt andet udtryk. Derfor havde vinduerne muligheden for at skabe nye og rene linjer.

- Det har de gjort – og mere til. De har strammet op på hele kollegiets ydre og givet det et nyt arkitektonisk udtryk.

Lad dagslyset strømme ind
Kollegieværelserne på Øresundskollegiet varierer fra 19-44 m2. Derfor var det helt afgørende, at man udnyttede alt plads til at skabe det bedst mulige lysindfald for beboerne.

Her blev der taget nye midler i brug, og det har forbedret oplevelsen af at træde ind i rummene markant, ifølge Mole Arkitekter.

- Da vi havde at gøre med små værelser ned til 19 m2, var det afgørende at optimere lysindfaldet og indeklimaet. Vinduernes smalle rammer sørger for at invitere så meget lys ind som muligt – og det store vinduesparti gør udluftningen til en leg, siger Thomas Wille-Garvin.

- De gamle vinduer gik ned til gulvet bag radiatoren, men ikke helt op til loftet, hvilket skabte et mørkt felt. Det har vi lavet om på nu, da vinduerne først starter over radiatoren og går helt op til loftet.

- Det har gjort en kæmpe forskel i samtlige værelser – ikke mindst i de mindste af dem. Man mærker lysforskellen med det samme, siger han.

Øresundskollegiet er en del af boligorganisationen PAB og det er FA09, der administrerer boligerne.

-dc

6/5 2024
  • Københavnsk arkitektfirma finder ny direktør internt

    Københavnsk arkitektfirma finder ny direktør internt

    arkitektur ›Mangeårig partner Jesper Henriksen er ny administrerende direktør hos Dissing+Weitling. Han overtager posten fra Tine Holmboe, der efter 4,5 år giver stafetten videre. Hannibal Hink indtræder i en nyoprettet stilling som tegnestuechef
  • Et attraktivt byrum og et kunstværk i sig selv

    Et attraktivt byrum og et kunstværk i sig selv

    arkitektur ›Sammen med Ny Carlsbergfondet har Herning Kommune fundet vinderprojektet, der skal omdanne Tinghushaven midt i Herning til både kunstværk og opholdssted
  • Fårestalden blev til et gæstehus

    Fårestalden blev til et gæstehus

    arkitektur ›Den tidligere avlsgård på Ryegaard mellem Roskilde og Holbæk er blevet ombygget til gæstehus - og er indstillet til Renoverprisen 2026
  • En milliard kroner til at renovere nyt COWI-domicil

    En milliard kroner til at renovere nyt COWI-domicil

    byggeri ›COWI flytter fra det nuværende kontor på Parallelvej ved Lyngby Station ind en stor kontorbygning, der for nylig er blevet ledig og nu skal gennemrenoveres efter højeste standard
  • Små arkitektfirmaer presses af komplekse regler

    Små arkitektfirmaer presses af komplekse regler

    arkitektur ›Stigende krav i bygningsreglementet truer de små arkitektvirksomheders eksistensgrundlag fordi simple konstruktioner behandles som komplekse byggerier
  • Håndværkskollegium vinder træpris

    Håndværkskollegium vinder træpris

    arkitektur ›Håndværkskollegiet i Horsens er kåret som vinder af Danish Wood Award 2025 - som et forbilledligt eksempel på, hvordan nyt byggeri kan skabe tidløs kvalitet
  • Arkitekturpolitikken har fået godt fat i kommunerne

    Arkitekturpolitikken har fået godt fat i kommunerne

    arkitektur ›40 af landets kommuner har nu en arkitekturpolitik og dermed et styringsredskab til at sikre sammenhæng og bæredygtighed i byudviklingen og bevaring af kulturarv. Det viser en ny evaluering fra Arkitektforeningen
  • Kedelhus blev til dansehaller

    Kedelhus blev til dansehaller

    arkitektur ›Det fredede Kedelhus i Carlsberg Byen er blevet transformeret til nyt danseteater for Dansehallerne og er indstillet til Renoverprisen 2026