Det handler om kubik

Det handler om kubik

Årets Varebil, Citroën Jumpy med to-liters motor, kommer ind og ikke mindst ned alle steder, og de 177 HK rammer meget tidligt

Af Jørli Petersen
Offentlige myndigheder stiller hele tiden krav til varebiler. Sikkerhed og miljøpåvirkning er de to favoritter, når EU stiller krav til fremtidens arbejdsbiler, og nogle af kravene har skræmt bilfabrikkerne i så høj grad, at det går ud over bilerne i al almindelighed.
Når du er nået til sidste linje i denne test af den kraftigste udgave af Årets Varebil i Danmark 2017, har vi været hele vejen rundt om alle de tekniske muligheder, og denne test skal handle om det, der gør denne version til noget særligt og lækkert - det skal handle om gearkasse og motor.

Det er ikke usædvanligt at finde en to-liters diesel i en varebil, snarere tværtimod. Ford og VW har nærmest forlovet sig med to-liters motorer i de nye modeller, men motorerne bruges ukritisk til de største varebiler med totalvægt op til 3500 kg, og faste læsere ved, at vi er lidt mere en skeptiske ved denne nedgang i cylindervolumen. For selv om man kan turbo-booste sig til mange heste, kan man ikke hekse med det naturlige og medfødte moment, der er den naturlige følge af mange kubik, så resultatet er ikke så godt, som det kunne være.

Klassisk tre-ton
Nu skal det ikke handle om Ford og VW, men om Citroëns valg af to-liters motorer til det, vi kalder den typiske tre-ton kassevogn. Og med en højde på 190 cm for Jumpy, er det en bil, der kommer ind og ikke mindst ned alle steder - fra de dybeste parkeringskældre til de snævre baggårde i storbyen. Og synes man, at denne version L2 er lidt for lang, kan man bare slå sig på den ultra korte Jumpy, som med stor sikkerhed var helt afgørende for titlen Årets Varebil i Danmark 2017 til Citroën Jumpy med artsfæller.

Det helt lækre ved topmodellen af Jumpy er de 177 HK, der kommer meget tidligt. Alle heste er på arbejde ved 3750 omdrejninger, og det betyder, at man ofte er tæt på maksimal ydelse, hvis man er lidt uopmærksom eller under kraftig acceleration. Samtidig rammer man de solide 400 Nm ved 2000 omdrejninger, så hvis der er noget, man ikke mangler i Jumpys topmodel, er det rå kræfter.

I tilgift har Citroën sat en seks-trins automatkasse mellem motor og den sidste udveksling i differentialet. Det har den store fordel, at man ikke skal huske at røre i olien med jævne mellemrum, og man sidder ikke og bliver træt af at betjene koblingspedal i tæt bytrafik. Og så snart man har lidt plads eller finder et hul i den tætte trafik, er bilen hurtig fra start.
Vi kan også fornøje os over et nogenlunde behersket støjniveau, og så kan vi ikke lade være med at sende en tanke eller to til et par af de skarpeste konkurrenter, som har været udsat for kubik-reduktion i maskinrummet, så bilerne fremstår mindre attraktive, end de kunne med en ordentlig maskine.

En klub af tre
I gruppen af de tre biler, der er identiske på alle leder og kanter, er foruden Citroën Jumpy, Peugeot Expert og Toyota ProAce. For ikke så længe siden var der fire biler i dette samarbejde, men Fiat har skiftet fra PSA-samarbejdet til at købe tre-tons varebiler hos Renault, og et eller andet sted må der sidde nogle Fiat-folk, som ærgrer sig gule og blå - eller rød, hvid og grøn - over det skifte, især hvis man ser på Fiats øvrige modelprogram.
Vi må samtidig understrege, at selv om fornøjelsen er på højt niveau efter en grundig tur i den kraftigste og samtidig automatiske udgave af Jumpy, er der også en lille 1,6 version med 95 HK, som man kan risikere at få udleveret, hvis man skal leje en varebil for et par dage.
Derfor er moralen i denne test, at to-liters dur, og vil man have det hele, skal man vælge model 180 med automatgear, som er den absolutte tekniske perle i modelprogrammet.

Citroën Jumpy BlueHDI 180
Pris: fra 149.990 kr. ekskl. moms
Pris for testbil: 208.580 kr. ekskl. moms
Motor: 2,0-liter 4-cyl.
Seks-trins aut.
177 HK v. 3500 o/m.
400 Nm v. 2000 o/m.
0-100 km/t: 10,0 sek.
Tophastighed: 170 km/t.
ECE-snit: 17,5 km/l.
Kørevægt: 1905 kg
Totalvægt: 3000 kg
Trailer: 750/2200 kg
CO-2: 151 g/km

8/1 2018
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
  • Størrelsen har betydning

    Størrelsen har betydning

    biler-til-byggebranchen ›Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
  • Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
  • Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
  • Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    biler-til-byggebranchen ›Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
  • For 800.000 kroner luksusvarebil

    For 800.000 kroner luksusvarebil

    biler-til-byggebranchen ›Man får lov at betale for den nye Mercedes Vito, men det er ikke svært at se hvorfor. Mercedes Vito VLE er spækket med eksklusivt udstyr, stor rækkevidde og intelligent design
  • Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Retten i Nykøbing F. afsagde torsdag dom i en sag, hvor en 31-årig mand fra Hviderusland var tiltalt for medvirken til tyveri og forsøg på tyveri for i alt omkring otte millioner kroner.
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”