Flere spørgsmål end svar
Hvad koster den? Hvornår kommer den? Hvor langt kan den trække? Og hvad sker der med diesel-udgaven? Listen af spørgsmål til den nye Toyota Hilux er alenlang. Og det gør måske i virkeligheden blot forventningens glæde større
Af Jørli Petersen
Det er egentlig ikke en nyhed, at Toyota har en Hilux, der kører på brint, men det er nyt, at bilen sættes i serieproduktion.
Sammen med flere andre varianter selvfølgelig, for nerven i en Hilux er også i fremtiden en forbrændingsmotor med den kendte 2,8-motor – diesel naturligvis – og nu tilsat hybrid.
Toyota er mestre i hybrid. Systemet på Hilux er et 48 V-system af typen mild-hybrid, og det er ikke en nyhed. Samme dieselløsning findes på den nyeste model Hilux, så det er rent ud en kopiering til den nye model, som Toyota nu bekræfter.
Det, vi ikke ved, er, hvornår den nye udgave af Hilux kommer til Danmark, og vi ved ikke, hvad den skal koste.
Men kig på dagens pris, læg lige en anelse oveni den gældende pris, og du er nogenlunde på plads. Men det interessante er selvfølgelig: Hvad skal en Hilux som 100 % ren ellert koste?
Pludselig bliver en Hilux med bagsæde interessant, for prisen vil være lavere, hvis man beholder bagsædet i bilen, for det koster mandskab og mandetimer at pille sædet ud og lave en form for alternativ vognbund.
Men der er selvfølgelig også alt det med moms og afskrivning, ligesom det helt afgørende spørgsmål må være: Hvem skal købe en fuldt elektrisk Hilux?
Toyota er noget vævende omkring det kildne spørgsmål. Det er til den særlige gruppe erhvervskunder, som har brug for en bil af netop denne type.
Altså, en bil med begrænset kørselsbehov. Men det er og bliver noget sludder, for en ægte Hilux er bilen, der tager dig på ryggen og kører dig lige derhen, hvor du kan tænke dig.
Den elektriske Hilux får permanent 4-hjulstræk. Det vil sige to motorer, som vi kender det fra Toyota. Den fuldt elektriske udgave er måske den direkte årsag til, at samtlige udgaver af ny Hilux som den første er født med elektrisk servo.
Vi kan også se andre begrænsninger end en rækkevidde på 240 km WLTP. Lasteevnen er røget ned på 715 kg, mens trailervægten er begrænset til 1600 kg mod 3500 kg i dieseludgaven.
Det er også værd at bemærke, at den elektriske Hilux efter Toyotas oplysninger skulle have samme egenskaber i terræn som dieseludgaven – altså så længe der er strøm på banditten.
Det betyder, at vadedybden er den samme som for dieselbilen, det vil sige 70 cm, så der er brugt godt med tætningsmaterialer omkring batterikassen, der ligger beskyttet inden for bilens chassisramme.
Toyota er også fedtet med at opgive elbilens ydelse. Det nærmeste, vi kommer, er 205 Nm på forakslen og 260 bagest. Antallet af heste må vi åbenbart vente på, men vi kan også bekræfte de rygter, der mente at vide, at der er skruet op for det gode indtryk af luksus i kabinen.
Vi kan også oplyse, at eludgaven af Hilux får alufælge som standard, og når rækkevidden er så begrænset, som det er tilfældet, skyldes det to ting, som Toyota ganske sikkert har brugt en del tid på. Det er et spørgsmål om lasteevne og størrelse på batteripakken.
Man er landet på 59,2 kWh, som ikke er imponerende og selvfølgelig er den direkte årsag til den begrænsede rækkevidde. Men Toyota har også været tvunget til at tage hensyn til bilens lasteevne, for jo større batteri, jo mindre vægt på ladet, og prøv at tænke følgende tanke til ende.
En Toyota Hilux til bekæmpelse af vinterføre. En elektrisk Hilux med enten plov eller kost, dertil en salt- eller grusspreder på ladet, og det hele skal fungere i 10 minusgrader. Giver det mening?
Nej, vel. Derfor er der fortsat brug for en Hilux diesel, som må holde skansen frem til 2028, hvor den brintdrevne Hilux efter planen sættes i produktion.
Hvorfor vi skal vente til 2028 på denne noget mere interessante variant af Hilux end den rene ellert fortoner sig i det uvisse, men med de seneste ændringer tager Toyota nu hul på generation 9 af Hilux, som til dato er bygget i 27 mio. eksemplarer.
Det er kun Corolla, der kan fremvise et bedre salgstal end Hilux, der bygges på en kæmpefabrik i Thailand.
