3 råd til dig, der overvejer at få opsat en markise

3 råd til dig, der overvejer at få opsat en markise

ANNONCE: Efter en sommer med varme dage på terrassen i det gode vejr, trækker ideen om en markise måske lidt mere.

Om der er tale om en terrasse, altan eller en anden type uderum, er en markise genial til at skærme for solen, når den bliver for skarp, eller skabe lidt læ for sommervind eller en smule støvregn.

Hvis du overvejer at få opsat en markise, kan du med fordel læse med her. Vi gennemgår tre gode råd for dig, der er interesseret i en markise, men som ikke er sikker på hvilken, hvor meget den skal koste osv.

Bestem dig for en markisetype

En markise kan findes i mange udformninger og passe til flere forskellige behov. Du finder blandt andet markiser både med og uden motor og med og uden kassette til beskyttelse – det er især disse forskelle, du skal kigge på, når du skal finde den rigtige type for dit uderum.

Derudover bør du kigge på materialer. Skal de have solbeskyttelse, være ekstra stærke, så de kan holde til lidt mere end bare en lille sommervind, og skal de være vandtætte, så du ikke behøver rulle den ind for en kort sommerbyge? I den forbindelse kan det også være relevant at kigge på, om du skal vælge en markise med mulighed for automatisk at rulle ind eller ud, når dens sensorer opfanger vind, sol eller regn.

Find den rigtige pris og et godt tilbud

Det er klart, at budgettet kan have meget at sige, når det kommer til valg af markise. Sæt derfor et budget fra starten, kig på forskellige priser og – hvis det er uden for sæson – hold udkig efter gode tilbud på markiser. Markiser er ikke den billigste løsning, men det er en god investering, og derfor kan det også godt betale sig at kigge på kvalitet og holdbarhed frem for pris, og i stedet vente på et godt tilbud på den markise, der er bedst for dine behov.

Mange markiseudbydere tilbyder også opsætning, og det kan være en værdifuld investering. Selvom det er en ekstra udgift i budgettet, er du med inkluderet opsætning sikker på, at det hele bliver gjort rigtigt – og det sparer dig sikkert for en masse timer med frustrationer, brugsvejledninger og indviklet opmåling.

Søg råd og vejledning hos eksperterne

Lige meget om du tilvælger opsætning eller ej, kan det være en god idé at spørge eksperter til råds. Når der er så mange valgmuligheder, kan det være en omfattende proces at finde den helst rigtige markise til dit uderum.

Når du har fundet nogle markiser, der ser interessante ud, kan du derfor med fordel ringe til producenten eller forhandleren og høre lidt mere. Måske får du lidt guldkorn til at vælge den rigtige størrelse, finde vej i ekstrafunktionerne som tilkøb eller hjælp til at vælge de rigtige materialer. På den måde er du mere sikker på at træffe det rigtige valg, så du får en markise, der kan holde mange år ud i fremtiden.

7/9 2022