Aldrig er så meget asfalt gravet op for at lægge ledninger ned
Branchedirektør Henrik Friis fra Danske Anlægsentreprenører mener, at Sovjetplanlægning på vejområdet gør vejene til gidsler i den kommunale økonomi
Af Dan Bjerring
Christiansborg
KTC og KL har i samarbejde med Vejdirektoratet netop præsenteret resultatet af en landsdækkende analyse af de kommunale vejes tilstand.
En sammenligning med den tilsvarende rapport fra 2015 viser, at kørebanebelægningernes tilstand er forbedret, og at det samlede akutte investeringsbehov er reduceret.
Resultatet dækker dog over store forskelle blandt de deltagende kommuner.
Det nævnes i rapporten, at trafikmængden og dermed sliddet på vejene gradvis er blevet større, ligesom brugen af vejene har ændret sig.
Det skyldes blandt andet følgende faktorer, der særligt gør sig gældende på kommuneveje:
Værdifuld infrastruktur under asfalten
- Aldrig er så meget asfalt gravet op for at lægge ledninger ned. Fjernvarmerør, kloakledninger, it og telekommunikation, el- og vandforsyning lægger alle værdifuld infrastruktur ned under asfalten.
- Salget af nye biler er på få år fordoblet til 220.000 biler/år.
- Stadig tungere og bredere lastbiler og busser tynger på asfalten og skubber slidspor i sving og ved kryds.
- Med ny GPS kan lastbiler vælge alternative ruter, når motorvejene bliver for trange eller er stoppet af uheld.
- Landbruget får stadig tungere og bredere maskiner og har mere behov for transport mellem gårdene.
- Trængslen i byerne øges med mange varetransporter til butikker og virksomheder, og nu også levering af mere end 100 millioner pakker købt på nettet.
Stor regning forude
Den nye analyse sætter fokus på fire elementer, hvor forgængeren i 2015 satte fokus på syv elementer.
De fire elementer er kørebaner, cykelstier, fortove og broer.
Baseret på de deltagende kommuners oplysninger vurderes den gennemsnitlige restlevetid for de kommunale kørebanebelægninger på landsplan at være 42 procent.
For at sikre kapitalværdien i form af en løbende udskiftning af kørebanebelægningerne svarende til nedslidsningstakten - en gennemsnitlig restlevetid på 50 procent - vurderes der på landsplan at være et samlet investeringsbehov til de kommunale kørebanebelægninger på knap 3,9 milliarder kroner, hvortil kommer det nuværende budget.
Omkring 3632 broer er i dårlig forfatning. Disse broer trænger til reparation og vedligeholdelse og det nødvendige reparations- og vedligeholdelsesbehov er skønnet til ca. 241 millioner kroner pr. år i de kommende seks år.
Væk fra anlægsloftet
Branchedirektør i Danske Anlægsentreprenører, Henrik Friis, mener, at det vil blive endnu dyrere på længere sigt, hvis vejene ikke vedligeholdes.
Han mener, at det helt store problem for vejvedligeholdelsen er, at de indgår på lige fod med nybygning og vedligeholdelse af kommunens skoler, børneinstitutioner og andre offentlige bygninger:
- Vejene kommer altid til sidst. Der har været en overskridelse af anlægsbudgettet i 2017, og derfor er der udsigt til, at regeringen sænker loftet yderligere i 2019. Så går det ud over vejene igen, og efterslæbet bliver større og større. Det er en dårlig forretning. Vejvedligeholdelsen bør tages ud af det kommunale anlægsloft, der svinger fra år til år. Det gør planlægning umulig, siger Henrik Friis til BygTek.
Vejene bliver Sorteper
Vejdirektoratet har tidligere beregnet, at det koster 2-3 gange så meget at indhente et efterslæb på vejvedligeholdelse i stedet for at foretage vedligeholdelsen i tide:
- Kommunerne bør have mulighed for at lave en investeringsplan for deres veje, uafhængigt af hvordan anlægsloftet er fra år til år. Der er en Sovjetplanlægning på vejområdet, som gør, at vejene bliver gidsel i det offentlige spil og vejene bliver så dårligt vedligeholdt, at det samfundsøkonomisk er decideret tåbeligt, slutter Danske Anlægsentreprenørers branchedirektør
