Almene træboliger på bakken
Med et nyt byggesystem er de 40 nye boliger på Lisbjerg Bakke i Aarhus et godt bud på et moderne dansk fleretagers træhus
De 40 almene boliger ved Lisbjerg Bakke i Aarhus fordeler sig på 4100 m2 og i seks blokke på henholdsvis tre og fire etager. Etagebyggeriet er opført i træ og skabt ud fra et bæredygtigt perspektiv.
Byggematerialerne er valgt med omhu og med så lidt overfladebehandling som muligt, så de får lov at patinere, kan genanvendes i fremtiden, foruden at brugen af umalede diffusionsåbne træbeklædninger sikrer boligerne et godt indeklima. Valget af umalet træ reducerer yderligere udgifter til vedligeholdelse, og herved skabes der flere ressourcer til gavn for beboerne.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 5.
-kj