Anlægsloft koster kommunerne dyrt

Mange velfærdsbygninger er nået til ’hovedreparationsalderen’. Men anlægsloftet forhindrer kommunerne i at gribe tingene økonomisk fornuftigt an

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Det er ingen hemmelighed, at kommunerne i årevis har været for dårlige til at vedligeholde deres bygninger og veje, men ifølge erhvervspolitisk direktør Torben Liborius fra Dansk Byggeri er kommunerne nu blevet bedre til at identificere, hvor der er problemer.

Noget helt andet er så, om de reagerer på problemerne ved at få udbedret skaderne. Der er nemlig fortsat en tendens til, at kommunerne udskyder nødvendige renoveringer:

- Mange velfærdsbygninger blev bygget samtidig med velfærdsstaten slog igennem for alvor, og de er nu nået til ’hovedreparationsalderen’ efter 30-40 år. Derfor står en større andel end normalt af den kommunale velfærdsbygningsmasse over for en renovering, der er mere omfattende end almindelig daglig vedligeholdelse, siger Torben Liborius til BygTek.

Pengene brugt på ’varme hænder’
Det er ikke mindst aktualiseret af den manglende, daglige vedligehold, som har været fremherskende i mange kommuner i årevis:

- Den almindelige daglige vedligeholdelse er blevet nedprioriteret til fordel for ’varme hænder’. Men gennem de år, jeg har beskæftiget mig med byggesektoren, har kommunerne fået en større professionalisme i deres ejendomsdrift. Derfor ved de godt, når de undlader at vedligeholde. Det sker ikke ved et ’uheld’. Manglende vedligeholdelse er planlagt og et politisk diktat om, at der ikke er flere penge. Kommunerne kommer dermed længere for hver vedligeholdelseskrone, end de gjorde for ti år siden. Pengene bruges nu, hvor det er mest nødvendigt, mener Dansk Byggeris erhvervspolitiske direktør.

Manglende rettidig omhu bliver dyrere
Han understreger dog, at det fortsat er dårlig for den kommunale økonomi ikke at vedligeholde bygningerne med rettidig omhu:

- Man kan se på den plan, der i sidste uge blev lanceret for Region Hovedstaden, hvor der er afsat syv milliarder kroner til vedligeholdelse, der skulle være foretaget for længst, og hvor tingene nu bryder sammen, så det er forstyrrende for både patienter og behandling. Dyrt udstyr ødelægges, når der springer vandrør. De syv milliarder kroner kunne have været lavere, hvis de var blevet brugt, da behovet opstod, siger Torben Liborius, der mener, at der også er høstet stordrift fordele ved, at kommunerne er blevet større.

Anlægsloftet står i vejen
Et stort problem er det imidlertid, at statens anlægsloft lægger en dæmper på nødvendig renovering i kommunerne:

- Anlægsloftet står i vejen for mange ting inden for byggeriet. Kommunernes seneste udspil i foråret omkring behovet for investeringer i bygge og anlæg var på ingen måde urimeligt. Anlægsloftet betyder, at nogle opgaver udskydes og dermed bliver endnu dyrere i sidste ende, slutter Torben Liborius.