Arkitekter profilerer sigErik Møller Arkitekters nye direktør Bitten Munk Warmdahl ser det som en spændende udfordring at skulle være med til at bygge fremtidens arkitektfirma.

Arkitekter profilerer sig

Bitten Munk Warmdahl er ny direktør for Erik Møller Arkitekter i København. Hun skal bl.a. være med til at sikre synergier i den igangværende sammenlægning af KPF Arkitekter og Erik Møller Arkitekter

Der er travlhed hos Erik Møller Arkitekter med hovedkontor i Kødbyen i København. Kort før sommer blev det hæderskronede arkitektfirma opkøbt af KPF Arkitekter, og herved blev Danmarks 5. største arkitektvirksomhed med 120 medarbejdere en realitet.

Både KPF Arkitekter og Erik Møller Arkitekter fortsætter under deres hidtidige navne med KPF Arkitekter som moderselskab.

Sammenlægningen blev kaldt ”det perfekte match”, og synergierne mellem de to firmaer skal nu for alvor dyrkes. Det kræver en stærk ledelsesprofil til kontoret i København, og det har arkitektfirmaet nu fået med ansættelsen af Bitten Munk Warmdahl:

- Vi har først og fremmest været på udkig efter en profil med stærke lederkompetencer og ledelseserfaring fra byggesektoren. Derudover vil vi gerne styrke forretningen på det juriske område og på bygherrerådgivning, og det har vi alt sammen fået, forklarer adm. direktør og partner Michael Reventlow-Mourier.

Alenlang referenceliste
Bitten Munk Warmdahl er 43 år og uddannet cand.jur. på Københavns Universitet. Hun har siden 2006 været ansat i ledende stillinger hos Cowi; senest som projektchef og sektionsleder.

Under sine tidligere ansættelser har Bitten Munk Warmdahl har fungeret som projektleder og bygherrerådgivninger ved en lang række store byggerier i København, herunder bl.a. Saxo Banks hovedsæde i Tuborg Syd, Niels Bohr Science Park mellem Nørrebro og Vesterbro, Hvidovre Hospital m.fl. Nu glæder hun sig til nye udfordringer hos KPF Arkitekter og Erik Møller Arkitekter:

- Det er med stor ydmyghed, at jeg træder inden for hos to af Danmarks ældste arkitektfirmaer. Referencelisten er alenlang; ikke mindst inden for de store kulturarvsprojekter, og jeg ser meget frem til både at kunne bidrage med nye kompetencer, og at blive en del af det meget stærke faglige fællesskab, siger den nye arkitektdirektør.

Behov for specialisering
KPF Arkitekter og Erik Møller Arkitekter har i årenes løb opnået stærke kompetencer inden for rådgivning i spændingsfeltet mellem restaurering og nybyggeri. Et felt, som Bitten Munk Warmdahl også kommer til at beskæftige sig med qua det stigende behov for specialisering, som lovgivning og skærpede krav inden for byggeriet tilskriver.

Hun nævner bl.a., at offentlige bygherrer i stigende grad er underlagt regulering, f.eks. inden for udbud og energi, og kompleksiteten i byggeprocessen gør, at der er et stigende behov for bygherrerådgivning. Og det kan Bitten Munk Warmdahl bidrage med:

- Jeg kommer ikke til at sidde bagved skrivebordet og administrere. Jeg skal have kundekontakt og føling med projekterne og på den måde bidrage med min erfaring og ekspertise specielt inden for det juridiske felt, pointerer hun.

Funktionalistisk tilgang
Bitten Munk Warmdahl glæder sig særligt til at udleve ”Mennesket i centrum”, som er KPF Arkitekter og Erik Møller Arkitekters mantra.

”Mennesket i centrum” står først og fremmest for en funktionalistisk tilgang til arkitekturen, hvor der er fokus på brug af bygningen, men omfatter også et fokus på kunderne, der betjenes lokalt på deres egen hjemmebane, samt et fokus på medarbejderne, der typisk har været ansat hos virksomheden i mange år til gavn for både medarbejdere og kunder.

Bitten Munk Warmdahl får sin daglige gang i Kødbyen i København, men skal samarbejde tæt med hovedkontoret i Viborg samt regionskontorerne i Aalborg og Aarhus.

-cmn

8/9 2015
  • Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    Kompliceret modernisering af 248 boliger i Glostrup afsluttet

    byggeri ›Efter godt to års byggearbejde er energirenoveringen og moderniseringen af Birke/Bøgeskoven, Glostrup Boligselskabs afdeling 33, nu afleveret
  • Stort gennembrud for genbrug af beton

    Stort gennembrud for genbrug af beton

    byggeri ›Fem års forskning i innovationsprojektet StructuralReuse har givet den danske byggebranche konkrete testmetoder, vejledninger og pilotcases for beton, stål og træ. Efterspørgslen på genbrugsmaterialer fra bygherrer og rådgivere er stor
  • Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    Erhvervsskolernes ledere har for lidt indflydelse og for meget at se til

    byggeri ›Den første kortlægning af lederne på landets erhvervsskoler peger på et behov for at styrke ledelsen på skolerne. Samarbejdet mellem lederne på de enkelte skoler har stor betydning for, om det lykkes at sikre flere faglærte i fremtiden
  • Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    Vigtigt at fastholde stærk kultur under vokseværk

    byggeri ›- Vi konkurrerer med globale spillere, men vores styrke er, at vi udvikler løsninger tæt på markedet og tilpasser os lokale behov. Min opgave er at fastholde vores kultur, mens vi vokser, siger Dana Lims administrerende direktør, Lars Christensen
  • SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    SMV’er tøver med at skifte til andre banker

    byggeri ›38 procent af SMV’erne har overvejet at skifte bank det seneste år, men næsten halvdelen vurderer, at et bankskifte vil være besværligt
  • AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    AI kan ikke fortrænge håndens arbejde

    politik ›Kunstig intelligens kan ikke lægge et gulv, sætte tagspær eller renovere ”fru Hansens” sommerhus. Det er stadig brug for den faglærte håndværker
  • Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    Byggebranchen er solid trods lille hop i konkurser

    byggeri ›I september gik 95 bygge- og anlægsvirksomheder konkurs. Det er en stigning på lidt under 7 procent i forhold til september 2025, hvor 89 selskaber måtte lukke. Trods stigningen er det samlede billede for byggeriet fortsat, at konkursniveauet er lavt
  • Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    Konkurser i byggeriet (Uge 42/2026-1)

    byggeri ›BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger