Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Bertel Haarder i voldsom kritik af Ole Birk OlesenBertel Haarder er stærkt utilfreds med, at Ole Birk Olesen har sat Danmark uden for indflydelse på fælles nordiske byggeregler

Bertel Haarder i voldsom kritik af Ole Birk Olesen

Den gamle venstre-viking beskylder transport-, bygnings- og boligministeren for at handle mod regeringens fastlagte politik

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Folketingets nestor, Bertel Haarder, har aldrig lagt skjul på sin veneration for det nordiske samarbejde.

Det skinner da også tydeligt igennem i et spørgsmål transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA), hvor Bertel Haarder beder ministeren ’bekræfte, at Danmark i et og alt støtter den fælles nordiske vedtagelse om fælles byggeregler i Norden’.

Bertel Haarder henviser til, at Ole Birk Olesen ikke var til stede og ikke lod sig repræsentere ved det nordiske ministermøde, hvor vedtagelsen blev drøftet og besluttet.

Bertel Haarder noterer, at Norge, Sverige, Finland og Island har besluttet at arbejde på at skabe fælles byggeregler i hele Norden – og nu altså undtagen Danmark - for at skabe forudsætninger for bedre og billigere boliger i hele Norden:

Afskåret fra indflydelse
- Det er helt i tråd med de nordiske statsministres erklærede mål om, at Norden skal være den mest integrerede region i verden med deraf følgende konkurrencekraft og lavere priser og omkostninger, skriver Bertel Haarder.

Han undrer sig over, at Ole Birk Olesen ’end ikke sender en embedsmand til mødet’ og fortsætter:

- Men det vigtigste er, at Danmark i et og alt tilslutter sig vedtagelsen, uanset at ministeren ved udeblivelsen har afskåret sig fra indflydelse på vedtagelsen. Det fremgår af vedtagelsen, at målet er at skabe ’verdens mest integrerede region for byggeri’ – helt i tråd med regeringernes fælles mål, skriver Bertel Haarder.

Stærk kritik
Han ser sig som medlem af de nordiske regeringers nye Grænsehindringsråd ’nødsaget til at kritisere sin egen regerings minister, når der handles (eller ikke handles) imod regeringens fastlagte linje’.

Læs mere om Byggeri

12/6 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerNedbrydningNedrivningOmbygningOptimering af arbejdsgangePanelerPavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRådgivningRullestilladsSandwichpanelerSokkelrenderSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder