Besparelser på skoler vækker vrede i byggeriet
FINANSLOVEN: Regeringens planer om, at spare på erhvervsuddannelserne, vækker undren og vrede bredt i byggeriets organisationer, og kaldes historisk dårlig timing
SMV Danmark: Historisk dårlig timing
Regeringen lægger i sit finanslovsudspil op til, at de seneste års nedskæringer på to pct. om året for uddannelsesområdet skal fortsætte frem til 2022. Og denne fortsatte udsultning af Danmarks erhvervsuddannelser er den helt forkerte medicin, mener SMVdanmark.
- Det er tilladt at tænke langsigtet, når manglen på faglært arbejdskraft for længst har nået et niveau, hvor den truer vores konkurrenceevne over en bred kam. Derfor er det brandærgerligt og historisk dårlig timing, at regeringen fortsat nedprioriterer erhvervsuddannelsesområdet. Det er den helt forkerte medicin og svarer til at sondeføde en underernæret patient med slankepiller, siger Dorte Kulle, uddannelsespolitisk konsulent i SMVdanmark.
Moderniser med en milliard og vis at I vil
Siden 2014 er søgningen til erhvervsuddannelserne styrtdykket. Under hver femte unge vælger en erhvervsuddannelse, og en række brancher mangler lærlinge. Og SMVdanmarks 18.000 medlemsvirksomheder påtager sig et enormt uddannelsesansvar, men hvis udviklingen skal vendes, skal der mere til.
- Regeringen har mange gode tanker om udvikling af erhvervsuddannelserne og bedre vejledning om erhvervsuddannelserne. Vi må bare aldrig undervurdere de unge, som sagtens se forskel på den positive politiske retorik om erhvervsuddannelserne og de nedskæringer, uddannelserne p.t. udsættes for. Skal flere unge vælge en erhvervsuddannelse, må vi vise dem, at vi virkelig satser massivt på området, siger Dorte Kulle og kommer med et konkret forslag:
- Vi har et konkret forslag om at droppe alle nedskæringer på erhvervsuddannelserne og i stedet investere en rund milliard til en hårdt tiltrængt modernisering af bl.a. udstyr, kvalitet i undervisning og til nye samarbejder med folkeskolen.
Dansk Byggeri: Umuligt at spare sig til attraktive uddannelser
Omprioriteringsbidraget, der betyder at uddannelserne skal spare to procent om året fortsætter frem til 2022 og det vækker skuffelse i Dansk byggeri:
- Vi er meget kede af, at regeringen ikke gør op med omprioriteringsbidraget før i 2022, som er en meget lang tidshorisont i dansk politik. Økonomien på erhvervsskolerne er allerede mere end stram. Og Dansk Byggeri frygter, at besparelserne går ud over næste generation af faglærte, siger Lars Storr-Hansen.
- Bygge- og anlægsvirksomhederne har brug for kvalificerede medarbejdere her og nu. Det er utroligt, at regeringen bliver ved med at tro, at man kan spare sig til attraktive erhvervsuddannelser. Kombinationen af besparelser og færre elever går ud over kvaliteten i undervisningen, og der bliver sparet på både udstyr og materialer, siger han.
Håber på penge i nyt udspil om erhvervsuddannelser
Dansk Byggeri håber dog, at regeringens udspil om erhvervsuddannelser, som den har bebudet til efteråret, kan forbedre vilkårene på erhvervsskolerne. Her vil regeringen afsætte en ramme på 600 millioner kr. om året til bedre uddannelser og 'et robust arbejdsmarked'.
- Det er afgørende, at udspillet vil bidrage med flere penge til erhvervsskolerne, end der bliver sparet som følge af omprioriteringsbidraget – så man ikke bare fodrer hunden med sin egen hale, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.
Tekniq: Forslag skaber usikkerhed
Regeringens finanslovforslag byder både på gaver og besparelser for erhvervsuddannelserne. Det kan ifølge Tekniq skabe usikkerhed om erhvervsuddannelsernes økonomiske virkelighed de kommende år.
- Derfor håber vi, der hurtigst muligt, og seneste med regeringens erhvervsuddannelsesudspil medio september, bliver skabt klarhed om erhvervsuddannelsernes økonomi, siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i Tekniq som repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.
Undren over slingrekurs
Med gaver tænker han på de 600 millioner kroner årligt til bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked. Pengene som blandt andet skal bruges til at finansiere et kommende erhvervsuddannelsesudspil.
- Det er bestemt positivt, at man på den måde fra regeringens side viser villighed til at tilføre midler til uddannelsesområdet. Men det er uklart, hvordan pengene bliver fordelt. Vi håber, at man fra politisk hold vil have særligt fokus på ønsket fra dansk erhvervsliv om at styrke erhvervsuddannelserne og dermed sikre strømmen af højt kvalificerede faglærte de kommende år, siger Niels Jørgen Hansen og uddyber:
- Det kan dog stadig undre en smule, at man vælger at tage fra uddannelserne med den ene hånd og give med den anden. I stedet bør man indse, at vi har et behov her og nu for at tiltrække flere unge til især erhvervsuddannelserne. Derfor er der brug for at tilføre flere midler, som kan bruges på både det nyeste udstyr og en styrkelse af undervisernes tekniske kompetencer, og det er ikke gratis, siger Niels Jørgen Hansen.
Dansk Metal: Regeringen svækker Produktionsdanmark
Regeringens fastholdelse af det såkaldte 'omprioriteringsbidrag', der hvert år fjerner cirka 200 millioner kroner fra uddannelserne, findeer Dansk Metal helt sort:
- Stort set alle partier er enige med arbejdsmarkedets parter om, at vores samfund har brug for flere faglærte. Arbejdsmarkedets parter investerer mange penge i at udvikle uddannelserne til samfundets bedste. Det er helt sort, at regeringen ikke også vil investere i de uddannelser, som vi har allermest brug for, siger forbundsformand i Dansk Metal, Claus Jensen.
Besparelser sænker politiske mål
I 2014 vedtog et bredt flertal i Folketinget en reform af vores erhvervsuddannelser. En reform, som trådte i kraft i august 2015 og med et politisk mål om, at 25 procent af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 direkte efter 9. eller 10. klasse. Et fornuftigt og ambitiøst mål.
- Men her tre år efter reformen blev vedtaget, kan vi desværre konstatere, at kun 19,4 procent af eleverne fra 9. og 10. klasserne har valgt en erhvervsuddannelse. Hvis vi på nogen måde skal gøre os håb om at nå målet om de 25 procent, skal vi investere seriøst i uddannelserne. Og hvis vi skal sikre grundlaget for fremtidens produktion i Danmark, så skal vi som samfund vise, at der er masser af muligheder i en faglært uddannelse. At det er uddannelser, vi som samfund satser på og prioriterer højt. Lad os sende et klart og tydeligt signal til alle unge og voksne – ved at stoppe besparelserne og vise, at vi som samfund er fuldt ud klar over, at dygtige faglærte er en vigtig del af Danmarks fremtid, siger Claus Jensen.
3F: Rammer både uddannelse, arbejdsmiljø og social dumping
Finanslovsforslaget leverer absolut intet på de felter, der er afgørende for 3Fs medlemmer, lyder det fra 3Fs formand Per Christensen:
- VLAK lægger også skuffende op til fortsatte grønthøster-besparelser på erhvervs- og AMU-skoler, der kun i et vist omfang kompenseres, selv om erhvervslivet efterlyser medarbejdere med de rette kvalifikationer; ikke mindst mange, mange flere faglærte i de kommende år, siger han og mener at finanslovsudspillet også vil gå ud over indsatsen mod social dumping:
- Myndighedsindsatsen imod social dumping ser ud til næste år at være underfinansieret med over 100 mio. kr., hvis man med et stigende antal udlændinge skal sikre samme effektive niveau som i 2015. Det er absurd, da indsatsen dokumenteret betaler sig for de offentlige kasser – udover, at man helt elementært sikrer fair konkurrencevilkår for danske virksomheder og forsvarer danske løn- og arbejdsvilkår for lønmodtagerne.
Heller ikke arbejdsmiljøet får et løft:
- Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø står også i skarp modsætning til de politiske vedtagelser om en stadigt stigende pensionsalder. Finansministeriets egne tal om, at op imod hver fjerde fremover må se frem til at skulle trække sig tilbage på førtidspension pga. nedslidning mv. kalder på en langt mere ambitiøs indsats med flere tilsynsbesøg, flere påbud og markant flere ulykkesundersøgelser, siger Per Christensen.
-jhn
