Boliger genopliver gammelt hotel

Boliger genopliver gammelt hotel

Det tidligere Hotel Kongens Ege i Randers omdannes til 50 eksklusive ejerlejligheder samt nyt hotel med 40 værelser og tilhørende restaurant

Hotel Kongens Ege blev opført i 1968 og er nu ved at blive ombygget til 50 nye ejerlejligheder, fra 110 til ca. 200 m2, og hotel med 40 værelser og restaurant.

Bygningen har gennemgået en grundig renovering med nye facader, som alle er beklædt med Ivarsson Equitone facadebeklædning - i stueplan og på 1. sal i lys grå og fra 2. sal og op med lysere plader for både at give bygningen et løft og skabe en visuel helhed.

Desuden udføres altaner i højstyrkebeton med glasværn i stål for at give gennemsigtighed, så de ikke forstyrrer udsigten, og penthouselejlighederne får ekstra store altaner mod syd, der rykkes ind i facaden for at give læ og ekstra udeplads.

De første lejligheder stod klar hen over sommeren, og hele byggeriet afleveres ved udgangen af i år.

Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 5.

-kj

6/8 2018