Build aflyser alle begivenheder indtil sommerferien
Build har besluttet at aflyse alle kurser, konferencer og arrangementer indtil sommerferien
Samfund - Coronakrise
I lyset af den coronavirus, der i øjeblikket præger Danmark og resten af verden, har Build besluttet at aflyse alle kurser, konferencer og arrangementer indtil sommerferien.
- Det gør vi for at tage vores del af ansvaret i forhold til at afbøde og forsinke sygdommens udbredelse, lyder det i en udtalelse.
De kurser og arrangementer, der kan udskydes, vil i stedet blive holdt i efteråret. Her håber Build, at udbredelsen af coronavirusset er aftaget i en sådan grad, at det igen er trygt at deltage i fysiske kurser og arrangementer.
På hjemmeside kursus.sbi.dk vil de nye kursusdatoer løbende blive meldt ud. Og dem som er tilmeldt et af de aflyste eller udskudte kurser eller arrangementer, får direkte besked, når der er fundet en ny dato for afholdelse.
- jhn