Byggeriet får for lidt ud af digitalt potentialeDet store projekt på Postgrunden i København er et eksempel på et byggeri, hvor digital integrationsteknologi.

Byggeriet får for lidt ud af digitalt potentiale

Dårlig dataintegration, silotænkning hos rådgivere og manglende digitalstyring koster bygherrer unødig dyrt, når store byggerier skyder op i disse år

Bedre digital integration og klassifikation har et kæmpe potentiale for at effektivisere og reducere omkostninger i byggeriet. Alene forbedret dataintegration og brug af nye digitale værktøjer i samarbejdet mellem bygherre, entreprenører og rådgivere rummer gevinster på 10-20 %. Det viser omfattende studier af gevinsterne ved digital standardisering, som professor Christian Koch fra Chalmers University of Technology har foretaget på bl.a. på store hospitalsbyggerier i Danmark, Norge og Sverige:

- Den udvikling omkring BIM, vi har set de sidste 10-12 år, har endnu ikke givet de forventede gevinster. Hidtil har byggeriets aktører fokuseret på egne processer og set for isoleret på funktion i stedet for integration. Det betyder, at meget af det data, der går på tværs i byggeprocessen halter bagefter den funktionelle brug af BIM. Der er dog en stigende erkendelse af, at dataintegrationen skal flyde bedre mellem aktørerne. Især bygherrer har føjet øjnene op for, hvad nye digitale integrationsværktøjer kan bidrage med, og det er positivt, siger Christian Koch.

Han henviser bl.a. til en rapport, han udgav sidste efterår, hvor brugen af digitale informationsstandarder på tre store sygehusbyggerier i Norden, herunder supersygehuset DNV Gødstrup, er analyseret.

Ifølge Christian Koch er det særligt omkring integrationen af data og systemer mellem entreprenør, rådgivere og arkitekter, hvor der i dag er betydelige huller. Det gør, at meget information går tabt mellem aktørerne og det koster i sidste ende bygherrerne dyrt.

Bygherre skal tage digitalt ejerskab
Christian Koch påpeger, at der er betydelig gevinster at hente, hvis bygherre tager digitalt ejerskab og sikrer central standardisering og ensartet klassifikation på alle dele af et byggeri - på tværs af alle aktører og gerne tidligt i projekteringsprocessen.

- Der er meget at vinde, hvis bygherre udstikker klare retningslinjer og krav om både brug af nye digitale værktøjer og standardisering af information. Alene de nye integrationsplatforme, som styrer og styrker dataintegration mellem aktørerne giver store fordele. Det har vi f.eks. set på byggeriet af DNV Gødstrup, hvor bl.a. cloud-platformen Projectspine hjælper bygherre til at klassificere bygningsdele og indføre CCS-standarden hele vejen rundt, forklarer Christian Koch.

-kj

30/5 2018