Bygninger er blevet en mindre del af dansk energipolitik
Dansk Byggeri er dog ikke ligefrem begejstret over energiaftalen, men det ikke så slemt som frygtet
Af Dan Bjerring
Christiansborg
I regeringens oprindelige oplæg til en ny energiaftale nærmest brillerede energieffektivisering af bygninger ved sit fravær.
Helt så galt er det dog ikke gået, og meget tyder på, at venstrefløjen som en del af deres opbakning netop har fået enkelte elementer til en energispareindsats med i forliget.
Den hidtidige energispareindsats for bygninger løb op i cirka 500 millioner kroner, mens den nye ligger på kun 200 millioner kroner.
For almindelige boliger er der kun tale om småpenge, ide der kun gives støtte til ’den nødvendige information om nye besparelsesmuligheder og –potentialer’, ligesom energimærkningsordningen skal forbedres.
Lånepulje til kommunerne
På bygningsområdet udarbejdes desuden en langsigtet renoveringsstrategi for eksisterende bygninger, som indeholder ikke-bindende milepæle for bygningsrenovering for 2030, 2040 og 2050.
Sidst, men ikke mindst, bliver der etableret en lånepulje på 100 millioner kroner årligt fra 2021-2024, som skal bidrage til at finansiere energirenoveringer i bygninger, der er kommunalt eller regionalt ejet eller drevet - puljen kommer i tillæg til kommunernes til enhver tid gældende anlægsramme.
Direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri er godt tilfreds med, at der er tale om et meget bredt flertal med deltagelse af samtlige Folketingets partier, men han advarer samtidig om, at hvis ikke energispareindsatsen prioriteres højere, bliver den grønne omstilling unødig dyr.
Bedre end ventet
Han giver over for BygTek udtryk for, at Dansk Byggeri er mere positiv over for aftalen end ventet under slutspillet i forhandlingerne, men han er samtidig efterlyser langt højere ambitionsniveau for energibesparelser i bygninger:
- Der er afsat en låneramme på 100 millioner kroner til kommunale energispareindsatser. Det betyder, at kommunerne kan blive grønne frontløbere på at energiforbedre og indeklimaforbedre. Den kommunale bygningsmasse kan dermed opgraderes, slutter Michael H. Nielsen, der gør opmærksom på, at aftalen og ambitionsniveauet kan genforhandles i 2022. Ellers kører aftalen til og med 2024, ligesom den opsætter mål frem mod 2050.
Livtag med skæve afgifter
Dansk Erhverv er specielt glade for, at energiaftalen ’tager livtag med nogle af de skæve og forvridende afgifter på el’.
Samtidig er der tilfredshed med, at det bliver lettere at gennemføre en fornuftig genanvendelse af overskudsvarme fra eksempelvis datacentre og dagligvarekæder.
- Forbrug af energi er et gode, der bidrager til produktivitet og velstand, men energiforbruget skal selvfølgelig ikke være højere end nødvendigt. Energibesparelser er et vigtigt element på vejen mod et samfund med lav udledning af drivhusgasser, men energispareordningen skal ikke spilde penge ved at støtte energibesparelser, der ville komme af sig selv, siger Søren Büchmann Petersen fra Dansk Erhverv.
Enhedslisten er med i forliget
Meget overraskende er hele venstrefløjen i dansk politik med i aftalen. Mindre overraskende er det, at Enhedslisten lægger vægt på, at det er lykkedes at ’rykke regeringen fra skatterabatter til mere grøn omstilling’.
- Regeringen har måttet bøje sig langt. Regeringens udgangspunkt var, at de fleste penge skulle bruges på skatterabatter, og at pengene skulle tages fra velfærd eller reel grøn omstilling. Skatterabatterne fylder væsentligt mindre nu, og der er i stedet kommet flere tiltag, som reelt sætter skub i den grønne omstilling, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, der mener, at et eventuelt nyt politisk flertal efter et valg skal skrue ambitionerne voldsomt op både på energiområdet og på alle de andre områder, der skal omstilles.
Skruer op efter valg
SF mener, at partiets forslag om tre havvindmølleparker er den største sejr i ny energiaftale.
- Det står ét nul til den grønne omstilling over regeringen med denne aftale. Man havde satset på en skatteaftale og får nu en god, bred energiaftale, hvor der er fuld fart på vindenergien, siger SF’s formand Pia Olsen Dyhr, der siger:
- Vi fik overbevist regeringen om, at vi skal have højere målsætninger for, hvor meget af vores energi, der skal være vedvarende, konkret går vi fra 50 til 55 procent i 2030. Vi havde gerne set en ambition på 60 procent, men her så regeringen sort. Derfor skal vi skrue op efter et valg. Arbejdet fortsætter…
